Sendt hjem

I går holdt vi ‘krisemøde’ på jobbet for at vurdere, hvordan alle vores udlandsaktiviteter kunne håndteres set i lyset af corona med rejseforbud og så videre. Vi snakkede også om, hvordan vi skulle håndtere det, hvis vi blev sendt hjem. I går eftermiddags var det sådan på sigt og en anelse teoretisk. Og selvom alle var bekymrede, var der vist ingen, der ventede, at det ville gå så hurtigt.

I dag er vi hjemme, og der skal vi blive i 14 dage.

Sent i går aftes kom der en mail fra universitetets ledelse om, at vi i dag måtte tage ind og hente computere og andet, vi skulle bruge for at kunne arbejde hjemmefra, og så skulle vi ellers tage hjem – og blive der.

På sin vis ønsker man vel altid lidt at få besked på at blive hjemme. Hjemme er godt. Og arbejde hjemme er hyggeligt. Især hvis det kun sker af og til, hvor man har brug for stilhed og ro omkring sig for at koncentrere sig om en opgave. Man kan have vaskemaskinen til at køre, og man kan gå en tur med hundene i frokosten.

I dag var der stille inde på universitetet. Ganske få biler på de ellers overfyldte parkeringspladser. Enkelte kolleger i gang med at pakke. En lidt knuget stilhed. Langt fra den sædvanlige travle summen og lyden af stemmer fra kontorerne og mødelokalet. Kun stormens susen i træerne udenfor og regnen mod ruden.

Vi tømte køleskabet, ryddede op og startede opvaskemaskinen. Næsten som når man skal på ferie derhjemme. Jeg pakkede computer og papirer, uploadede nogle filer til mit google drev, ryddede op og kørte hjem. Det var en sær fornemmelse at køre hjem sådan midt på formiddagen. Der var heller ikke så mange biler på vejene, selvom parkeringspladserne ved supermarkederne var mere end fyldte…

Men nu er jeg i hvert fald hjemme og kan nyde foråret – i hvert fald når stormen her lægger sig. Jeg sparer transporttiden, som jeg kan bruge ude i haven i stedet for.

De fjorten dage går nok hurtigt. Først skal man lige i gang med en ny rytme, og så kører det sikkert. Sådan er vi mennesker jo indrettet. Vi er tilpasningsdygtige. Men mærkeligt – det er det. Også lidt utrygt, for bliver det nu kun de 14 dage? Det håber jeg.

God torsdag aften.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Sendt hjem”

  1. Jeg glemte at fortælle jeg bor lige hvor bybusserne kører forbi og det er mærkeligt at se , der nu kun er to eller tre i. De plejer at være fyldte med mennesker. Men også rart at folk tager det alvorligt.

    Like

    1. Det har du ret i. Men det er virkelig underligt. Herhjemme mærker vi det ikke sådan. Der er aldrig særlig meget trafik. Men vi kommer til at se på klokken i stedet for at lytte efter skolebussen 🙂

      Like

  2. Mon ikke hundene bliver glade for du er hjemme, og forstå ikke at man køber så meget mange har jo nok en fryser der kan trænge til at blive tømt, Jeg har ondt i halsen så holder mig inden for. Men så får jeg da læste nogle bøger det er dejligt.

    Like

  3. Meget underligt at Danmark er så stille.
    Syntes rigtig mange er sendt hjem nu.
    Dog syntes jeg det halter efter på det private marked.
    Jeg har to her hjemme som ikke må forlade grunden for deres egen skyld.
    Så jeg skal se om jeg kan få handlet så meget som muligt i dag så der ikke er grund til at komme uden for grunden de næste par uger. Det bliver enormt svært med mælk. Men sådan er det. Så må vi undvære det.
    Nu skal den trælse cirkel brydes. Så vi kan få åbnet op igen.

    God weekend
    Knus

    Charlotte

    Like

    1. Det er mærkeligt. Og det er hårdt for børn og unge slet ikke at komme nogen steder. De er vant til så meget socialliv… Man kan altså godt tage ud og handle. Bare man husker fornuften og vasker hænder, så snart man kommer hjem.
      Knus, Karen

      Like

  4. Ja, det er lidt mærkeligt. Det er mærkeligt, så hurtigt tingene kan forandres. Og det er mærkeligt, at folk hamstrer – både mad og toiletpapir. Jeg forstår det ikke. Jeg håber, at der kommer en masse forårsvejr, så du kan nyde dine hjemmearbejdsdage i solskin, og så folk kan komme ud i luften, hvor Coronaen ikke trives.
    Kh Nana

    Like

    1. Heldigvis har corona det dårligt udenfor. Og som du og jeg bor, kan vi sagtens komme ud. Det er værre, når man bor i en opgang… Lad os håbe på mirakler – for miraklernes tid er aldrig forbi 🙂
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: