Eddikeskabet og en enkel oprydningsteknik

Med lyset kommer lysten til at rydde op og rydde ud – til at skabe enkelhed og overblik. Jeg er i gang med den store vinteroprydning som hvert år.

Det er oppe i tiden med oprydning – se bare de populære udsendelser med Marie Kondo. Jeg har læst hendes bog (så behøvede jeg jo ikke rydde op så længe…) og synes nok, at den er lige lidt for meget.

Men  jeg går i hvert fald og rydder op, sorterer, smider væk, sender til genbrug og lægger på plads. I går gik det ud over det køkkenskab, der er sværest at holde orden i. Eddikeskabet.

Skabet med olie, salt, sirup, soya, engelsk sovs og altså også eddike. Alle de ting, der skal til, når man godt kan lide varieret mad. Sådan et skab kan bare godt vokse en lidt over hovedet, når det sander til.

Her prøvede jeg for sjov at bruge en anden oprydningsteknik, jeg har læst om. Den vil jeg gerne anbefale. Tre enkle skridt. Ikke noget overdrevet.

1:
Først ud med affald. Og hvad var der da af affald i det skab? Var det ikke fyldt med nyttige ting? Tja, der var jo – blandet andet:

• posen med salt fra sidst, vi bagte kastanjer. Jeg tænkte, saltet nok kunne bruges til endnu et hold kastanjer. Men hvor mange gange om året er det lige, man laver bagte kastanjer? Og hvad koster et kilo salt? 3 kr.?
• poser med to-tre kiks (intet i vejen med dem, da de blev lagt i og synd at smide dem ud – nu var de bare blevet bløde).
• flasker med en lille sjat kryddereddike i bunden. Man skal jo ikke smide noget ud, der kan bruges , vel? Nu er det bare sådan, at vi bedre kan lide æbleeddike, så det er det, vi bruger – ikke sjatterne, der derfor havde flere år på bagen.
• den der chilisovs, jeg købte, der bare ikke smagte ret godt.
• de der bouillonterninger, der lugtede af kemi, og som aldrig ville blive brugt.
• en rest gløggekstrakt. Gløgg er vel altid godt, når det er koldt, ikke? Glem det. Efter december er det slut med gløgg.

Ikke affald – men alligevel affald. Det gav plads.

2:
Dernæst den nemme oprydning. Alt det, der faktisk har en plads, men som af uransalige årsager bare ikke befinder sig på den. Kanderne jeg bruger i B&B’en for eksempel.

De skal stå på øverste hylde og ikke spredt på begge. Op med dem. Og så videre.

3:
Til sidst kommer det, der er lidt sværere. Skabe har den størrelse, skabe har. Og derfor skal der ikke være mere i dem, end der kan være. Logik, ikke?

Derfor ud med det, jeg mindst kommer til at savne af de ting, jeg har valgt ikke at smide ud i første omgang. Gentag, til alt kan være i skabet.

Sådan. Tre enkle skridt.

Plads og orden i køkkenskabet. I hvert fald i en rum tid fremover. For det kommer helt sikkert til at ske igen. Det ligger nok i den menneskelige – og hamsterlige – natur at gemme på alt, der måske kan bruges engang. Også selvom man faktisk drømmer om enkelhed og orden.

Det sidste husbonden sagde til mig i går aftes, før han tog af sted til møde i jagtkonsortiet, var, at nu måtte jeg altså ikke fylde skraldespanden for meget. Han havde lige renset pillefyret, der skulle være plads til en stor pose aske torsdag, når skraldebilen kommer.

Jeg tror nok, der stadig er plads. Men også kun lige.

God onsdag.