Bacon & Jalapeno toast

Alt bliver bedre med bacon. Det siges i hvert fald, og det er ikke helt forkert. Alt bliver også bedre med jalapenos og smeltet ost.

Ikke mindst de her sprøde, saftige og krydrede toast, smurt med en osteblanding af cheddar, friskost, jalapenos og stegt, knust bacon.

Ideen fik jeg fra siden Real Housemoms – en side jeg vender tilbage til igen og igen, når jeg kigger på sydstatsmad. Med det ørkenvejr vi døjer med lige nu, er der en hel del Texas over vejret, så hvorfor ikke også over maden?

Pr. toast skal man bruge:
1 spsk friskost – Philadelphia typen
1 skive bacon – sprødstegt og knust
1 tsk hakket jalapeno
1 spsk groftrevet cheddar
1 skive brød

Brødet her er langtidshævet speltbrød, men du kan bruge det brød, du nu har.

Steg bacon sprødt, lad det dryppe godt af på køkkenrulle og knus det med hænderne. Det skal bare smuldres lidt.

Hak jalapeno – det er frisk jalapeno, ikke de syltede. Med de syltede anbefales en vis varsomhed, hvis man har en sart mund…

Rør friskost med bacon, jalapenos og halvdelen af cheddarosten. Smør brødskiverne med blandingen og drys resten af cheddaren over.

Bag dem i ovnen på 200 grader, til osten er gylden og brødet sprødt. Det er hurtig mad – det tangerer junkfood, men det smager noget så eventyrligt godt.

God mandag – den første mandag af tre i vores ferie.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

One thought on “Bacon & Jalapeno toast”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.