Efter juni måneds blomsterflor, kommer der hen i juli en tid, hvor jeg altid før har syntes, der manglede lidt farver i haven. Det er lige før floksene springer rigtigt ud, og hvor de roser, der kun blomstrer én gang er færdige for i år.
Jeg har arbejdet bevidst med at få lidt kulør ind i netop det tidsrum, og det er lykkedes ganske pænt. Så nedenfor er der et par ideer, hvis du står med en grøn have mellem blomstringerne i juni og august.
De hvide kongelys blomstrer stadig smukt.
Hortensiaerne Limelight og Annabelle er ved at springe ud, men hvid er jo ikke en farve som sådan. Uanset, hvor smukke de hvide blomster er.
Farverne skal komme et andet sted fra. Fra Honningurten, som bier og svirrefluer elsker.
Og fra Gederams (pas på den – den vil gerne overtage…)
Der er patiorosen med de orange og pink farver.
og der er roser i bedene, der bare blomstrer hele tiden.
Der er astilbe og nøkketunge,
studenternelliker og pileurt.
Til sidst er der løvfarverne. Først sidste år fik jeg anskaffet mig en parykbusk
og en af de rigtigt mørke Sankt Hans urt.
Løvfarverne vil jeg lege mere med i fremtiden, for de er der hele sommeren.
God torsdag – sidste torsdag i sommerferien…
Åhh det var lige det indlæg jeg havde brug for. Vores have er bare alt for grøn med overmodne hindbær som eneste kontrast. På vores sommerferie rundt i landet har vi set den ene smukt blomstrende have efter den anden, så nu har vi virkelig fået øjnene op for, at dre mangler kulør i vores egen. Tak for inspiration.
LikeLike
Hvor dejligt, at det lige passede sammen 🙂 Så har jeg da gjort én nyttig ting i dag 😀
LikeLike