For mange år siden boede vi nogle år i Husum i København.
Vores genboer var de sødest tænkelige, ældre mennesker, der havde en dejlig evne til at glæde sig intenst over dagligdagens små og store begivenheder. Jeg kan stadig se vores genbokones glade ansigt for mig, når hun kom og fortalte, at i dag skulle hun lave en ‘god kotelet’ eller en ‘god krebinet’. Aldrig bare en kotelet eller krebinet – altid en ‘god’ en af slagsen.
I går lavede vi også en god kotelet. En til hver. Paneret i rasp krydret med friskhakket salvie og serveret med ovnbagte rodfrugter og æblepeberrod, der i al sin enkelhed er æblemos smagt til med lidt sukker og masser af peberrod. Nordisk/Dansk vintermad, når det er bedst.
Start med skrælle og skære rodfrugter i stykker – gulerod, pastinak, persillerod, selleri og kartofler – vend dem i lidt olie, drys med salt og peber og stik et par laurbærblade og hele hvidløgsfed ved. Sæt dem i ovnen på 200 grader. De skal bage en tre kvarters tid.
Rør æblepeberroden sammen.
Drys koteletterne med lidt fint salt og lad dem ligge i et kvarters tid. Det, der hedder at ‘gourmetsalte’. Paner dem derefter – mel, æg og krydret rasp. Det danner en skorpe, der holder dem saftige. En tør kotelet er ikke en ‘god kotelet’.
Brun dem i fedtstof i to minutter på hver side. Læg dem i et varmt, ovnfast fad (lad fadet stå i ovnen sammen med rodfrugterne, til koteletterne skal ind) og lad dem bage færdige i ovnen på 200 grader i cirka 10 minutter.
Nem mad – god mad – vintermad – nordisk med både gris, peberrod, æbler og rodfrugter.
‘En god kotelet’. Vi har taget vendingen med os til Skivholme. Og når vi får kotelet, smiler vi begge og tænker på vores gamle genboers ‘gode kotelet’, og på deres glæde, der blev afspejlet i måden, de omtalte alting, hvadend det var en god kotelet, bonderoserne i haven, et tilbud i Netto eller en tur på Bakken.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 
Dit indlæg fik mig da lige til at mindes mine Bedsteforældre og deres dyr på det lille landbrug 🙂
Se det var grise, der var blevet kløet bag øret dagligt hele deres liv – havde fået gode resten fra køkkenet / haven og hvis kød smagte himmelsk, når den tid kom.
Tak og en god dag til jer 🙂
LikeLike
Den slags kan ikke industrialiseres – sådan er det bare. Heldigvis er der stadig folk som dine bedsteforældre til 🙂
LikeLike
Ja, heldigvis 🙂
LikeLike
Du har helt ret, Karen! En kotelet skal være en god kotelet. Skåret helt deroppe, hvor min flæskesteg også skal være skåret fra – der, hvor der er fedt og god smag i kødet. Vi spiser ikke meget kød, så hellere en halv kotelet fra en god gris til hver.
God weekend til folk og fæ på gården!
LikeLike
Tak i lige måde, Elsebeth. Ja, det er afgørende, hvor koteletten er skåret. Der findes mange små, tørre gnallinger derude i kølediskene 🙂
LikeLike
Daw´s i Skivholme!
ja en god begyndelse er jo at man har gode råvarer for at lave gode ting.jeg savner allermest gode skftkoteletter på størrelse med et lokumsbrætt.det var nemmerlig sådan nogle gode nogen vi fik i min barndom/ungdom
din variation med salvie i raspen lyder godt.jeg kan finde på at smøre mine koteletter med sennep og kommer estragon i raspen
go´fredagagsdag
til store og små
LikeLike
Esdragon lyder også godt – jeg har bare en engelsk svaghed for svinekød med salvie.De store koteletter findes – i hvert fald når man køber en halv gris og selv skærer koteletterne ud 🙂
LikeLike