I dag kom årets første kalv. En lille kviekalv. Nu begynder det. Mylderet af små, sorte, legesyge, hoppende og dansende kalve.
Men den første dag i ens liv hopper man ikke så meget. Man har lært at gå, ja da. Hvem kan ikke gå, fra de er et kvarter gamle?
Men man er lidt træt af alt det nye og skal sove, mens ens mor passer på.
Og man skal have en stor portion piskefløde.
Man skal nemlig til at have kræfter nok til alle kalvespilopperne. Man skal løbe væk. Gå igennem hegnet. Man skal gemme sig og sove igennem, mens ens mennesker leder efter en og vader engen tynd med angst i hjertet for, at man skal være faldet i bækken og druknet.
Den slags tænker man ikke meget over som nyfødt kalv. Man holder bare verden beskæftiget, mens man passer sine egne sager. Kalve-business.
Og det er vel også nok til at starte med.
God weekend.




Stort til lykke 🙂 Det er garanteret lige forunderligt og smukt hvert år.
LikeLike
Tak – det er det også – og de er virkelig kære, men krævende. Som alle andre (dyre)børn 🙂
LikeLike