Og så kom nr. 36 og 37

Søndag morgen bød på to nye glædelige begivenheder. Henholdsvis en lille kviekalv og en lille tyrekalv. Nr. 36 og 37.

Her 37, der fik grime på, så han kunne holde sig i ro, mens han fik sine – alt for store, alt for gule – øremærker sat i. Øremærkerne var han ligeglad med. Men tøjret var han sur over. En time gammel og fuld af vilje – i dette tilfælde modvilje.

Samme skæbne overgik 36. Men hun var i det hele taget ligeglad. For hun var søvnig.

Det er i det hele taget en god ide, at lade dem være lidt under kontrol, mens deres klove stadig er hvide – det første døgns tid. De er nemlig fyldt med vand, og de virker som et par gummistøvler – isolerende. De kan ikke mærke strømmen i hegnet, så de tonser bare ud og ind, som det passer dem på deres ufatteligt hurtige små ben. Og så kan vi hente dem i næste kirkesogn, hvis ikke de kommer ulykkeligt af dage inden.

Så dagen ud, venner, dagen ud. Så skal I nok få fri til at gå med mor rundt i engen.

Nu mangler vi kun 11.

God søndag til alle – i grime og uden.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

One thought on “Og så kom nr. 36 og 37”

Der er lukket for kommentarer.