Velkommen, smukke oktober

Jeg har altid været vild med oktober. Det gyldne lys,

billede6

de gyldne, røde og orange blade.

Billede4

En kold kastanje i lommen. Et dugget æble direkte fra træet. Georginerne, der blomstrer ufortrødent videre. Dugperler på rødkløveren i græsmarken. Oktober er er sådan en smuk måned.

billede7

Oktober er starten på en ny årstid, og selvom det er efteråret, den er starten på, er jeg fyldt med start-optimisme. Det er så hyggeligt at gå og indrette og give stuen og resten af huset en efterårs-makeover.

Billede4

Haven skal også have tur. Først og fremmest, skal der ryddes op – hele måneden. De store træer smider uanede mængder af blade, og ukrudtet vokser endnu.

Men her i starten af oktober skal der også plantes. De hvide bede skal gøres færdige, og der skal flyttes rundt på en mængde stauder. Det plejer at være i september, men der har det simpelthen været for tørt. Det gælder vist om at komme ud og i gang, inden det begynder at regne i eftermiddag.

God lørdag.

Hverdag i november

Mon storme er ligesom katte, der sover om dagen? Nattens storm og regn har i hvert fald lagt sig til ro efter at have gjort kort proces med de fleste af de smukke gule og røde blade. Der er morgenstille derude.

I går lavede jeg en kæmpe portion bøf bourgignon, så der også blev til fryseren og senere nem mad til travle dage. Her til morgen fordelte jeg den i fryseposer og vaskede gryden. Meget prosaisk. Og alligevel ikke. For mens jeg stod der ved køkkenvasken og kiggede ud

Billede1

kom først ét og så endnu et rådyr trippende over vejen. Fra marken overfor, ned mellem mirabeltræerne, over vejen og ind til os, hvor de forsvandt i kratværket på skrænten.

Og så var det, jeg tænkte på, hvor dejlig sådan en helt almindelig onsdag i november kan være. Smukke morgensyn. Arbejde. Hjem i skumringen. I aften skal hverken Bondemanden eller jeg andet end at være hjemme. Hjemme hos os selv med en bog i sofaen, der lige har fået et nyt efterårstæppe til hunden og mig, (så vi ikke griser med poterne). Ingen møder. Ingen køren rundt i landet i mørke, storm og regn. Ingen larm. Ingen travlhed.

Billede3

Det glæder jeg mig til.

God onsdag til dig også.

Alt til sin tid

De store, skønne solsikker i markbedet har blomstret længe, men nu er det ved at være slut.

Billede26

Det lille strejf af frost, der kom forbi og tog livet af georginerne, var ikke nok til at knække de stolte kæmper. Men selv kæmper mærker tidens tand og afblomstrer.

De fleste af blomsterne lader jeg stå deroppe i markbedet. De kan gå i frø, så der kan blive mejsefest deroppe. Men nogle er kommet ind i haven til pynt, og det gør de faktisk rigtig godt.  Pynter altså.

Billede5

De må gerne stå der et par uger endnu, for jeg er slet ikke mentalt klar til at julepynte. Hverken inde eller ude. I min bog er det stadig efterår og ikke vinter og jul endnu. Det kommer snart – men det må gerne vente til sidst i november.

De professionelle er selvfølgelig i gang – vi skal jo se det hos dem og blive inspirerede, før vi selv går i gang. Og jeg sluger da også julehaver, julekrukker og julepynt med øjnene. Og skæver til bankbogen, om der kan blive til Claus Dalbys nye julebog? Og måske et besøg hos Bonderosen?

I morgen skal jeg på kursus hos Margit Bruun fra Bruuns Have. Et kursus  med Else-Marie Andersen, hvis bøger jeg har gennempløjet igen og igen. Vi skal blandt andet lære at lave en krans som den her.

krans (Billedet er lånt fra kursusbeskrivelsen)

Når jeg først har været der, bliver jeg nok helt vild i varmen og går i gang herhjemme som en anden hvirvelvind. Men lad os nu nyde den sidste del af efteråret. Alt til sin tid, som også solsikkerne har måttet sande.

God fredag.

Eksotisk og almindelig

Jeg ved godt, jeg bliver ved med at vende tilbage til dem. De store benved og deres skønne frøstande. De er bare så flotte. Den ved indkørslen har tabt næsten alle bladene nu.

Billede3

Men de fine frøstande hænger tilbage.

Billede16

Første gang, jeg så sådan en, var for mange år siden i Vestskoven ved København. Det var også i efteråret, og det var en ren åbenbaring at se de skønne farver på de bare grene. Da jeg læste om den, kunne jeg dårligt tro, at det virkelig var sådan en ret almindelig busk.

Nu har vi benved både i hegnet og i indkørslen, og de er stadigvæk en åbenbaring. Og de ser stadigvæk meget eksotiske ud, selvom de ikke er det. Hvis benved var en fugl, ville den være en stillits. For stillitsen ser også meget eksotisk ud – og er faktisk også ret almindelig.

Billede18

Sådan er der så meget, man kan filosofere over på en diset novembermorgen.

God torsdag.

Lykken er en bøgehæk

Lykken er en bøgehæk. Hele året, men især når den lige er sprunget ud og står med de lyseste grønne blade – og nu, hvor den lyser i novemberdisen med alle de farver, den kender.

Billede1

Grøn, rød, brun og orange.

Billede2

 

Det er skønt at se, ligesom det er skønt at se ned ad vejen, hvor egetræerne har smykket sig med de samme farver.

Billede13

Også rosenhækken omkring den gamle køkkenhave – den der blev nedlagt på grund af en invasion af agerpadderok – lyser gult i det disede vejr.

Billede11

Vi har sået græs, hvor der før var bede. Græs skal slås, og det kan padderokker ikke lide. Når de opgiver ånden i løbet af en tid, kan vi lave have igen.

Græsplænen i udsigtshaven er dækket af et tykt lag blade, der vil blive endnu tykkere, før jeg får bladene revet sammen i weekenden.

Billede9

Det må gerne vente. Der må gerne være mange blade, er der en, der synes. Blade er gode at rulle i.

Billede10

Det er efterår i Skivholme – og det ser dejligt ud.

God onsdag.

Novembertanker

November har sænket sig over landet med tåge, dryssende blade og temperaturer, der hverken er vinter eller sommer. November. En udramatisk måned. Den sidste almindelige måned i året. Lidt smådryppen fra træerne og en solsort, der skælder ud på katten. Ellers ganske stille. Mandag morgen.

Billede3

Det er faktisk ret skønt med sådan en hverdagsmåned forude. Der skal læses bøger. Der skal bages hverdagsbrød. Vi skal i skoven og samle ting og sager. Og der skal rives blade sammen – igen og igen.

Billede1

Når jeg nu tænker over det, er der en masse, der skal gøres i november – en hel del festivitas skal der også være – og sidst på måneden starter juleforberedelserne med adventskransen, kalenderlyset og ‘noget’ til døren. Men alligevel er november en måned, som jeg altid har tænkt på som en rolig måned. Og ro er nu ikke det værste, man kan have.

God mandag.

 

Det regner med blade

Græsplænen og fliserne er dækket af et tykt lag blade. De store fra kastanjetræet, de små gule guldmønter fra birkene og masser og atter masser af de store ahornblade.

Træerne er blevet trætte. De har ikke længere kræfter til at hente vand til alle de tusinder af blade, så de slipper løvet for at gå i dvale for vinteren og samle styrke til næste år.

Billede3

Fortsæt med at læse “Det regner med blade”

Det lysner over agres felt

Hjemmearbejdsdag. Referatskrivning. Mails. Men alt i fred og ro, med hunden liggende ved mine trofaste fødder. En ekstra gåtur før frokost.

Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle.
Det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.

Billede4

Ok – lige netop Storebælt er det ikke, men agres felter er det da. Sangen spillede inde i mit hovede, da vi nåede hegnet for enden af Østrig. For se, hvad vi fandt: En hasselbusk.

Billede6

Med hasselnødder på. Ikke mange, men nok til smagsprøver – og sikkert også til egernet.

Billede2

Og bag mig, sol, og blød mig, regn.
Jeg plukker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.

Lige netop et brombærhegn er det nu heller ikke, men et hegn er det da. Og farverne gløder. Røde blade, røde bær, kvalkved, røn, hyld og benved.

Billede3

Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

Sangen – og den tilhørende trasken – fik nu en brat ende, for da vi vendte os om, kom sorte regnfyldte skyer rullende ind over solen.

Billede7

Så kan der pludselig være langt hjem. Men vi nåede det og var i tørvejr, inden det brød løs. Og så var det frokosttid.

Dejligt med en hjemmedag midt i ugen.

Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

God torsdag.

Efterår i markbedet og på betonbordet

De første solsikker er afblomstret. Der står endnu mange i markbedet sammen med georginerne

Billede4

og de store, flotte grønkål, der er det eneste, der virkelig har været en ubetinget succes i køkkenhaven i år. De må have kunne lide det køligere vejr. Det kunne bønner og græskar ikke.

Billede12

Afblomstrede solsikker er så smukke i efterårsdekorationer, og derfor er der også et par stykker, der har fundet vej ind i haven – til betonbordet, jeg lavede i foråret. De glæder, hver gang man går forbi.

Billede5

I dag vil jeg hente de sidste græskar oppe i markbedet, og anbringe dem rundt omkring til pynt. Så kan man jo bare hente til suppen rundt omkring i opstillingerne, ikke?

God søndag.