I en af de nyere efterårssalmer, Nu står der skum fra bølgetop, finder man det vers, der for mig mest af alt gengiver følelsen af efterår. Efterår som lige nu, hvor disen stiger fra engen,
hvor der ligger våde, brune, gule og orange blade på græsset, og der høres bump fra æbletræerne i den stille morgen.
Fortsæt med at læse “Modne æbler falder…”Det er rigtigt efterår nu. Efterårsferien er i næste uge, og der har allerede været frost et par nætter i træk.
Drivhuset er ved at være tømt for chili, tomater og tomatillos. Det er kun et spørgsmål om tid, før den frost, der har farvet markerne hvide om morgenen i nogle dage, kommer helt ind i drivhuset og gør kål på de sidste afgrøder og blomster.
Fortsæt med at læse “Efterårstømning af drivhuset”Det er omkring et års tid siden, den store og 10 kg tunge skål, skåret af en teaktræsrod, flyttede ind. Den er så fin til dekorationer.
Når den ikke er i brug, ser den også fin ud tom, og den har fået en plads ovenpå, hvorfra den bliver hentet ned i stuen, når det bliver deko-tid. Og det er det nu.
Fortsæt med at læse “Efterår i teakskålen”Den lange række af egetræer ned langs vejen ind mod engen er fyldt med agern lige nu. Råger og krager holder fest.
De flyver frem og tilbage efter agern i alle døgnets lyse timer. Rågerne skræpper konstant, som råger nu gør. De burde vel egentlig ikke kunne tale med mad i næbbet, men det går fint.
Fortsæt med at læse “Agern”Farsretter smager altid godt – især nu i den mørke tid, hvor regnen slår mod mørke ruder, og ilden snurrer i brændeovnen. Her er en af klassikerne: gammeldags forloren hare med skilt sovs.
Dog med et lille twist af grofrevne æbler og et strejf af allehånde i farsen. Det er efterår, når det er bedst.
Fortsæt med at læse “Forloren hare med bacon og æbler – og skilt sovs”Sikke da en søndag. Den kan man leve længe på. Lav, kobberfarvet sol, gyldne blade, en anelse dis i luften… På en dag som i går bliver alting som dyppet i flydende guld. Det var da heldigt, det var en søndag, ikke?
Blæsten har revet de fleste af bladene af træerne, og de ligger tykt i driver alle vegne. Og jeg mener tykt. Og jeg mener i driver. Og jeg mener alle vegne.
Det er lidt overvældende. For den, der skal ud med riven. Men det er faktisk ret flot med farvespillet, og der er andre, der bare synes, det er overvældende dejligt.
Fortsæt med at læse “I blade til midt på maven”Nu trækker der skyer ind, og det er begyndt at blæse. Men i formiddags var det strålende solskin, og vi havde hundene med en tur over i vores lille skov.
Det er kun en lille skov. Omkring en tønde land på en stejl bakke. Men den er vores.
Fortsæt med at læse “Søndag formiddag i den lille skov”Det er allerede en tid siden, tomaterne blev plukket og de sidste lagt til modning i køkkenet. Plantesækkene blev flyttet og tømt, og gulvet blev fejet. Så var der kun blomsterne tilbage i drivhuset. Det så stadig dejligt ud en tid.
Frodigt og sommerligt. Men også blomsterne er flyttet indendørs i B&B’en her i weekenden. For nu er det vintertid, og der er er ikke længere nok lys til, at planterne kan trives.
Fortsæt med at læse “Slut med sommer i drivhuset”Det regner lidt, og det drysser ned med blade fra alle de store træer, der omgiver haven. Blade og ahornfrø, der snurrer gennem luften som små helikoptere. Men midt i efterårets forfald er der farveklatter, der lyser op mod de brune, våde blade.
Her er den smukke (men giftige) oktoberstormhat, som står så fint lige nu, og som jeg lige fangede i en solstribe.
Fortsæt med at læse “Farver i efterårshaven”
Dalsgaard i Skivholme 