Duften af hyldeblomster og klippet græs. Lyden af solsortesang og brummende traktorer. Sådan er det hjemme lige nu. Det er duften og lyden af midsommertiden, den første høsttid i år.
Marken er klippet, høet spredt ud til tørring, revet sammen og pakket i baller. De bliver kørt væk i aften.
Hvor det blomstrende græs og de mange høgeurt og smørblomster var for få dage siden,
er marken nu helt bar og venter kun på regn, så græsset kan begynde at vokse igen. Hundene kan ikke rigtig gemme sig længere.
Der er plukket hyldeblomster, og de står nu og trækker i køkkenet, til saften skal sies og hældes på flasker. (Og de frasiede blomster overhældes med hvid Brøndum til hyldeblomstsnaps.) Det er også den første høst i år.
Nogle forestiller sig, at hyldeblomster plukkes ved, at man svæver æterisk rundt og med jomfruhånd plukker af duftende blomster, mens solen kysser de solbrune kinder, og duggen væder de bare fødder. Ganske som en elverpige. Sådan en video så jeg engang – husker ikke helt hvor. Men… hende Hyldemor er skrap, og hendes krogede fødder er omkranset af fæle allierede,
der gør høsten til en akrobatisk øvelse, med forrevne, brændte arme og ben og pebret med grimme gloser. Ingen video af det – behold bare illusionerne.
Der er noget basalt, rigtigt og dybt tilfredsstillende ved at følge årets gang og så og høste til mennesker og dyr. Om man høster 20 hektar hvede eller plukker ribs i haven, hyldeblomster i hegnet eller bær fra buskene i bærjunglen.
Det ligger i os helt tilbage fra stenalderen. Der skal lægges på lager, og vi skal altid have et vågent øje på muligheder for at finde og gemme. Naturen er både en glæde og en kilde til føde. En mark har man for at dyrke den, et æbletræ for at plukke æblerne. Så enkelt er det. At man så nyder de smukke blomster og de dekorative græsser – jamen, det er da kun en ekstra glæde.
For dem med have er det en indgroet del af dem selv. For landmændene er det lige så indgroet. Men for dem i de store byer er det ganske anderledes. Der lægger man hele sin arbejdsindsats på jobbet, og al mad køber man. Naturen er til rekreation og fritid, ikke til nytte og gavn sådan rent korporligt.
Det er nok en del af årsagen til den hetz, der rammer landbruget lige nu. Sammenhængen mellem dyrkning, mellem dyr, planter og mad er forsvundet. Det er allerede mange år siden, jeg så en helt almindelig malkeko i Zoologisk Have i København. Det siger alligevel lidt om, hvor lang afstanden mellem land og by er blevet.
Men her ude på landet nærmer det sig juli, den måned, hvor så meget modner og skal plukkes og gemmes til efterår og vinter. Kurven er med over armen, for hvem ved, hvad man finder? Svampe, bær, smukke blomster og kornaks til buketter.
Eller i haven: rabarber, asparges og snart bær, bønner og squash.
Den første høst er bare startskuddet, ikke hele løbet.
God torsdag.
PS: Fik du lige lyst til en lille snaps?
Eller et glas hyldeblomstsaft?
Dalsgaard i Skivholme 