Hvalpene er nu en uge gamle

De små hvalpe har fordoblet deres vægt i løbet af den første uge. De hænger i – rent bogstaveligt talt. De spiser, de sover, og de vokser.

De små maver er blevet til truntemaver, og deres hud er vokset på snuderne, så de har fået rynker. Det giver noget plads i tøjet til at vokse i.

Hele dagen kan vi høre pludren fra dem, afløst af arrige hvin, når en af dem falder af patten – eller har fået møvet sig om på den forkerte side af Maggie – den side, der ikke er mælk i.

De slipper faktisk kun, når falder i søvn.

Maggie er stadig en fantastisk mor. Vi kan mærke, at hun egentlig gerne ville ind til os i stuen og slappe lidt af, men hun har kun ro på sig et øjeblik. Så snart hun kan høre en hvalp knirke, styrter hun ud til dem. Det er ikke underligt, at hun kan se lidt træt ud.

Hun er også glubsk sulten hele tiden og får mere end dobbelt så meget mad som før. Der skal nogle kalorier til at lave al den piskefløde, og hun napper gerne en frikadelle eller to oveni, hvis der skulle falde lidt af.

Det hele er, som det skal være, men alligevel er det forbløffende med den vækstrate. Husbonden regnede engang ud, at hvis menneskebørn voksede med samme hast, ville de veje 80 kilo, når de var tre måneder (!)

Der går meget tid med at kigge på dem og lære deres aftegninger at kende. Om et par dage får de øjne, snart får de personlighed, og så skal vi kunne kende dem og kalde dem ved navn.

De har nemlig fået deres navne, for det skal de have i hvalperegistret. Vi har valgt navne med udspring Irland/England, hvor racen kommer fra. Men ikke de der lange navne, som ingen kan udtale, hvis de ikke kan gælisk. Vi har kaldt dem Gabby, Danny, Liam, Andy og Jamie. Det er da til at finde ud af ikke?

Om et par dage, når de får øjne, begynder de at blive sjove. De skal til at udforske verden. Til den tid kommer der nok lidt hvalpespam igen.

Rigtig god ‘klemdag’ mellem Kristi Himmelfart og weekenden.