Hvis man, som jeg, har lidt svært ved at nænne at plukke blomsterne i haven, kan man komme langt med et højt glas og blot nogle enkelte blomster.
En lille smule vand i bunden, en nyudsprungen kvist og en blomst eller et par kviste fra en blomstrende busk.
Man ser på sin vis blomsterne endnu bedre end i buketter, hvor der skal mængde til, før det virkelig vil noget. De enkelte blomster i glas har en næsten japansk enkelhed, jeg godt kan lide.

Sådan set gik jeg og tænkte, at jeg da vist var lidt hittepåsom der. Spare på blomsterne og få noget kønt ud af det. Men hos Den Gamle Mølle i lørdags så jeg, at Margit der havde gjort præcis det samme. Ikke med haveblomster, men med købeblomster. Og ud over at være kønt giver det jo rigtig meget mening, for på den måde får man masser af pynt ud af et lille bundt af de dyre blomster.

Prøv det selv. Glasvaser, sylteglas, et højt drikkeglas – alt kan bruges.
God fredag.
PS: Og hvis du tænker, at hun da er fuld af løgn, for du kan da tydeligt se en fin buket narcisser på topbilledet? Dem knækkede den onde nordenvind i går, og derfor blev de taget ind. Det var lidt ærgerligt…
Iiih…en super god ide, men dem har du nu godt nok også mange af. Ja, jeg nænner næsten heller ikke at plukke i haven, men når man gør det så nænsomt, så går det lige an 😉🤗 men tror jeg skal på jagt i genbrugsen efter egnede glas.
De vil sikkert også gøre sig fint med jule/påske blomster i til den tid.
I øvrigt tak for dine mange fine indlæg, som jeg læser med glæde.
Du er blevet en god afløser for Lisbeth i Ebeltoft selv om jeg savner hende.
God weekend fra havetossen i Odense.
LikeLike
Ah, Lillian, nu mindede du mig igen om Lisbeth. Jeg kan slet ikke forstå, hun ikke overlevede længere, og jeg savner hende. Lisbeth havde altid en bemærkning til indlæggene her, og hun var så intelligent og sjov, at det altid var en fornøjelse at tale med hende. Suk…
Noget helt andet er, at det er så godt at have et mål med turene i genbrugserne. Et jagtobjekt 🙂
God søndag!
LikeLike
Så fint!
God weekend☀️
LikeLiked by 1 person
Du ramme plet hos mig – har svært ved at plukke blomster både i naturen og i haven – i haven nydes de af husets beboer – i naturen nydes de af mange
Så god ide med din nydelige blomst i glas 😉👍
God weekend
LikeLike
Man kunne måske overveje at lave lidt skærehave. Men på den anden side: Når man rigtig kan plukke fra den til store buketter til hele huset, er det sommer, og man er slet ikke inde til at nyde dem. Så… 🙂
God søndag 🙂
LikeLike