De sidste måneskinsgule blomster

I skovhaven er staudesolsikken Lemon Queen efterårshavens pryd. Den har vi glæde af til langt ind i oktober.

Også den lysegule Klæbrig Salvie blomstrer endnu.

De to er de sidste måneskinsgule blomster i skovhaven for i år. De sidste af en lang række forskellige gule og hvide blomster, der har afløst hinanden lige siden vinterens første erantis og vintergækker.

Fra primula,

narcisser, tulipaner, hundetand og anemoner og videre til de lysegule akelejer og senere de lige så lysegule staudedigitalis.

Lysegult – måneskinsgult – med hvid som kontrast er temafarverne, og det er de, fordi de lyser så smukt op i den ret mørke skovhave, der vender mod nord og øst, men hvor skrænten skygger for lyset fra syd, huset skygger for lyset fra vest, og de store træer skygger for lyset oppefra hele sommeren.

Blomstermæssigt er det en forårshave, selvom der inde i den allerdybeste skygge alligevel vokser den skønneste kertepileurt, der også blomstrer lige nu.

Og så er den spøjse floks, Pure Feelings, hvor det faktisk ikke er blomsterne, men frøstanden, der ligner blomster, der pynter. Den holder også længe. Som i rigtig længe.

Jeg glæder mig allerede til at se de tidlige primula igen. Og så er jeg spændt på, om de store vintergækker, Galanthus Elwesii, kommer igen til næste år, eller om de skal have en pause for at komme sig efter at være blevet drevet frem i gartneriet. Et år eller måske endda to springer de fremdrevne løgplanter ofte over, og det skal de have lov til. De har brug for at samle kræfter. Se bare den lille krinoline-narcis, der kom med en enkelt, lillebitte blomst i år efter to år i dvale. Sikke en glæde.

Der er altid noget at glæde sig over og glæde sig til i haven.

God fredag.