Hortensia for alle

I mange år undgik jeg hortensia i haven. De var fine i krukker om sommeren, men ellers gik det ikke.

De blomstrede aldrig, og de frøs altid tilbage, så selv bladene var forkrøblede, når de kom. Jeg havde egentlig tænkt, at hortensia bare ikke egnede sig til at bo her, hvor klimaet er lidt koldere end ved kysterne og længere sydpå.

Det var kun, fordi jeg ikke vidste nok om dem. Der er nemlig flere typer hortensia. Dem, der blomstrer på skuddene fra sidste år, var dem, jeg skulle undgå. For blomstrer de på andetårsskud, er der risiko for, at de fryser tilbage, og så får man ingen blomster. Og hvad er en hortensia uden blomster?

Dem, der blomstrer på skud fra samme år, er dem, vi kan bruge i vores have og andre kolde steder langt fra det lunende hav. De er dem, alle kan have succes med. Annabelle er sådan en hortensia.

Jeg fik den for en seks-syv år siden og plantede dengang også en syrenhortensia – den, hvis blomster starter som hvide og falmer til rosa.

Den er samme type. Den blomstrer også på skuddene fra samme år, men den vokser meget langsommere end Annabelle og skal ikke klippes ned.

I foråret klipper jeg Annabelle ned til ca. 30 cm over jorden. Man tror, det aldrig vil kunne gå. Sådan en flok bare småpinde, hvordan skal de kunne se sådan ud bare fire måneder efter?

Det kan de bare. Det er en imponerende vækst på meget kort tid. Og klipper man dem ikke, bliver stænglerne ikke kraftige nok til at holde de store blomsterhoveder.

De sætter også rodskud. Ikke vildt og ikke mange, men de gør det. Sådan breder de sig langsomt og får en større og større omkreds. Rodskuddene kan man tage fra og plante et andet sted. Jeg gjorde det i år, hvor jeg syntes, moderplanten var blevet stor nok. Der var et rodskud, der var nemt at skille fra resten af planten, og da jeg skar den ned i foråret, flyttede jeg rodskuddet over i et andet bed.

Og om ikke det lille skud blomstrer i år. På førsteårsskuddet. Den er ikke stor endnu, men det bliver den. Det siger erfaringen.

God fredag.