Sommerferie-sangen

Da jeg gik i skole – for mange år siden i den yngre stenalder, var der en sang, vi altid sang til skoleafslutningen før sommerferien. Forleden spurgte jeg en musiklærer, jeg kender, om børnene stadig sang sommerferiesangen? Hun kendte den ikke. Så spurgte jeg Fru Google, men hun kendte den heller ikke. Og så er det jo svært.

Melodien er iørefaldende og glad, og jeg har prøvet at huske teksten.  Jeg tror, den er der så nogenlunde – men kender du den? Ved du, hvem der har skrevet den? Var det i virkeligheden en af lærerne på Nordre Skole? For der var gode musiklærere der.

Sangen lyder sådan her:

Året rundt slider vi, her i skolen sidder vi.
Regner, staver, læser, skriver – åh så dygtige vi bliver,
men nu er det snart forbi.

Vi skal ud, hvor vi kan. Hoppe rundt på mark og strand.
Nyde solen, hvis den er der. Høste hø og plukke ærter.
Pjaske i det salte vand.

Ferien kommer snart. Ud på landet, det er rart.
Mange uger fri fra skole. Korte bukser, sommerkjole,
eller også badedragt.

Det er en god ide efter vintrens is og sne
at bli’ brune, raske, glade, sunde, friske af at bade.
HURRA sommerferie.

En rigtig sommerferiesang.

Giv lyd, hvis du kender den. Det kunne da være dejligt, hvis den kunne få nyt liv? Så selv Fru Google kunne nynne med?

God weekend.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “Sommerferie-sangen”

  1. Dejlig sang😀
    Hos os samles hele skolen også , når vi får ferie. Sangen vi synger er Feriesangen, jeg mener den stammer fra en film. Teksten kan minde lidt om teksten fra din sang.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.