Forårsleg med døvnælder

Når døvnælderne blomstrer i hegnet, er det tid til at lege en lille forårsleg. Døvnælder har nemlig den sjove egenskab, at de altid vil vokse opad. Det kan man bruge til en lille forårsdekoration.

Gå ud og pluk en håndfuld døvnælder. Det er dem, der blomstrer med hvide blomster. De ligner brændenælder, så hold øje og pluk ikke nogen uden blomster. Brændenælderne blomstrer først senere.

De hvide blomster er nemme at genkende.

Find en flad skål eller et fad og læg døvnælderne med stilkene samlet i midten af skålen. Læg en sten eller noget andet tungt ovenpå.

Stil nu skålen et sted, hvor du kan se den. Allerede efter et par timer begynder de at rette sig.

Og næste morgen ser det sådan ud.

Husker du at vande skålen, holder forårsdekorationen nogle dage.

Jeg havde begge hunde med, da jeg fik øje på døvnælderne, og de var ikke til sinds at blive stående og vente på, at jeg plukkede. Derfor plukkede jeg kun en håndfuld. Men plukker du flere, kan du lave en hel lille skov af døvnælder på et fad, og det er både kønt, sjovt og fuldstændig gratis.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Forårsleg med døvnælder”

  1. Døvnælder er rigtig flotter, det er bare flot rundt i din have. Bøgen er så smuk nu. God søndag til jer ❤️❤️❤️

    Like

    1. Tak for de opmuntrende ord, Inger. Jeg har lige kæmpet mod skvalderkål hele formiddagen, og jeg trængte til at høre, at her faktisk er helt pænt på trods af de aggressive kålplanter 🙂 God søndag til dig også!

      Like

      1. Karen kan du lige pestro, jeg har lavet af skvalderkål og løvstikke og ramsløg. Det smager rigtig godt, kom lidt flydende honning i. 🌹

        Like

      2. Det lyder godt. Jeg har prøvet at spise skvalderne som spinat – det blev anbefalet, men jeg syntes, de var for bitre. Men pesto med løvstikke og ramsløg lyder godt 🙂

        Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: