Velkommen, April

Egentlig er forårstiden en glidende proces, hvor det bliver lysere med fem minutter om dagen og ikke en række fikspunkter som første marts, april og maj.

Vi forstår nok bare bedre milepælene, der kan markeres, end vi forstår de lange kurver, og derfor tænker vi, at noget nyt starter ved et månedsskifte. Tallet 1. Første et eller andet. Nummer ét. Der er nu noget ved det tal.

Noget, der signalerer ny begyndelse.

April er den midterste forårsmåned, og nu går det rigtigt løs med blade på buskene og blomster i bedene. Bladene på træerne må vi vente lidt på endnu, men knopper er der da.

Jeg har endnu ikke læst aviser i dag, men jeg håber, coronatiden ikke vil fjerne al humor, så der ingen aprilsnar er i dem. Det er altid så sjovt at gætte, om det er sandt eller aprilsnar, og humor må man aldrig gå ned på.

Jeg vil sige farvel til marts – den har været meget anderledes og ikke på den gode måde – bortset fra vejret. Og jeg vil byde april velkommen med forår, fuglesang og genstart af landet. Det kan være meget godt alt det med at synge ud ad vinduet, lægge de berømte puslespil og blive ‘bundet sammen’, som man hører så meget om. Jeg foretrækker nu det virkelige liv. Og der hører klamme sygdomme fra klamme kinesiske markeder bare ikke hjemme. Så slut med det. Væk med sig. Nu er det april, og nu skal vi videre.

Vi skal bare lige have påskeferie først.

God første april.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Velkommen, April”

  1. Håbet er lysegrønt – og det er træerne heldigvis også snart.
    Det er vel nok en fantastisk påskelilje, du har til sidst. Jeg burde tjekke de forskellige sorter til efteråret, for narcisser virker som løg, man kan stole på i modsætning til nogle af mine andre 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Den er så fin, og der er så mange fine narcisser i det hele taget. Og de ER mere til at stole på. Hverken mus, ræv eller mosegrise spiser dem, fordi de er så giftige, og de kommer også igen i modsætning til så mange tulipaner. Hurra for narcisserne 🙂
      Kh Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: