Dørkransen i år

Det er sent, jeg har fået en krans på døren i år. Måske var det, fordi der allerede hang en efterårskrans? Så virkede det ikke helt så presserende.

Men nu er efterårskransen skiftet ud med en julekrans. Der bliver mere og  mere pyntet op dag for dag.

Jeg var længe i tvivl om, hvordan dørpynten skulle se ud i år. De senere år har jeg bundet grønne kranse med naturpynt,

men i år havde jeg lyst til at prøve noget andet. Jeg fandt kransen med lavgrenene i efteråret, købte den og lagde den til side til juledøren. Den skulle ikke pyntes særlig meget, fordi den er så fin i sig selv. Men så kom jeg sådan i tvivl. Hvordan skulle den pyntes? Skulle den i det hele taget pyntes, eller ville det være lidt for meget? Skulle jeg binde en krans alligevel?

Nej. Jeg var glad for den købte krans, og til jul må der gerne være pynt på. Men hvad for noget pynt? Jeg prøvede med fyr, jeg prøvede med lidt kobberblade og jeg testede flere forskellige slags bånd fra gemmerne. Det var ikke sådan liiiige til at finde det rigtige.

Det endte med, at jeg bandt et par små, grønne grene sammen og pyntede dem med nogle små, diamanthjerter (af ægte glas),

og jeg valgte et brunt bånd. Enkelt og tæt på naturfarverne.

Så kom jeg til at synes, det var lidt kedeligt. Det brune bånd blev byttet ud med et i det pureste guld (af ægte polyester).

Det var lidt mere festligt. Men et eller andet sted er jeg stadig ikke helt 100 procent begejstret. Jeg tror, at ideen lige pludselig vil være der. Når den ide kommer flyvende, kan kransen laves om igen.

Ellers kan den få pynten af og sit brune bånd på igen i januar og få lov at være vinterkrans. Og næste år tror jeg faktisk, jeg binder en grøn krans igen.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.