Jul for 75 år siden – Eva Bach fortæller

Når man tænker på ‘julen i gamle dage’, er det ofte versebogen Peters Jul, man tænker på. Papirklip, gås, træ og gaver i overflod. Helt så overdådigt var det ikke alle vegne – og slet ikke under krigen. Eva Bach, der også gæstebloggede om sin barndoms påske , fortæller her om sin barndoms jul. Så sæt dig godt til rette og tag med Eva tilbage til julen 1944.

Min barndoms jul i Hjørring begyndte først rigtigt  juledag d. 25. december – det sagde mine forældre i hvert fald – for det var Jesu fødselsdag, der skulle fejres. Der var ingen nisser, og advent var på alle måder forberedelsestid..

Jeg vil fortælle lidt om julen 1944, hvor jeg var 10 år: Der var stadig verdenskrig, og Danmark var besat af tyskerne. Efterhånden var der knaphed på mange ting: Kaffe, tøj, marcipan (min 6 år ældre søster, som gik på Marthakursus, lavede en slags vandbakkelsesdej, smagt til med mandelessens og sukker), men sukker var rationeret, og der skulle være sukker til vaniljekranse uden vanilje. Der var et “sort marked” for rationeringsmærker. En “sort halv gris” var der også mulighed for, og jeg tror, at mine ellers lovlydige forældre benyttede sig af muligheden –  for god mad til jul, det skulle der være.
Vi havde en adventskrans, husker jeg; men julefrokoster og juletræsfester før jul var der ikke noget af. I skolen havde læreren tegnet en lang, grøn ranke med 24 lys på tavlen. Den elev, som sad mest stille, fik lov til at komme op og tegne en flamme.
3. søndag i advent blev der skrevet julekort og breve til familie og venner. Bunken fra sidste jul blev fundet frem – så havde mor og far adresserne. Bagefter kom hele bunken i kakkelovnen.
Der blev bagt småkager: Brune kager, jødekager og vaniljekranse. Der blev talt godt for gasovnen, for den kunne godt drille. Det hele blev lagt i dåser, der blev lukket med brunt klisterbånd, som var umuligt at få sporløst op. Min 5 år ældre storebror prøvede på det en aften, vi var alene hjemme…
Kort før jul skulle der laves leverpostej. Jeg fik lov til at køre kødmaskinen; men det blev snart meget træls, for det skulle køres igennem mindst 5 gange – og det skulle det bare. “Du vil jo godt have en leverpostejmad, ikke sandt?”
Suppehønen fra moster Alma på Mols blev gjort klar, og der blev kogt rigtig gammeldags suppe til 1. juledag. Alt kom ned på  kældergulvet, for der var hverken køleskab eller fryser.
Min 12 år ældre storesøster, som læste til læge i Aarhus, kom hjem et par dage før jul. Sidste skoledag var d. 22. december, og så var det lige ved at være jul. Hvad mon hun havde til mig i julegave? Ønskeseddel var skrevet for længe siden. Den begyndte altid med ski og skøjter, selv om det var ren ønsketænkning! Den sluttede med strømper og vanter – det var mere realistisk! Et år fik jeg vanterne i 2 pakker, “For du er jo så glad for at pakke op”, sagde min mor.
2 gange om året fik vi frokost:  Nytårsaftensdag og juleaftensdag, hvor der blev taget hul på leverpostejen og åbnet for kagedåserne. Midt på bordet stod juledekorationen, som blev tændt for første gang. Så kom årets længste eftermiddag.
Mor havde travlt med julemaden, som var flæskesteg med halve æbler med rød gelé, brune og hvide kartofler, rødkål og asier og til dessert en slags “risalamande” lavet med sagogryn.
Endelig var det tid til at gå i kirke, og efter den gode mad og den uundgåelige opvask blev døren lukket, og far tændte julelysene på træet, som han havde pyntet om formiddagen. Vi stod i kø for at kigge gennem nøglehullet – det måtte man ellers ikke! Endelig var han færdig, og træet var så fint og duftede så skønt. Efter en salme eller to læste far juleevangeliet, så sang vi igen, men aldrig “Højt fra træets  grønne top” og sådan nogle.
Så blev lysene slukket, for de skulle holde hele julen. Der lå ikke gaver under træet; men nu blev de fundet frem. Man skulle huske at sige tak – også for vante nr.2.  Så fik vi  nødder, “marcipan” og vist varm hyldebærsaft.
En dejlig, lang aften var forbi – jeg havde fået en bog af min storesøster – min første bog!!! og i morgen var det rigtig jul med kirkegang og – lidt senere – herlig hønsekødsuppe med det hele og med husets fineste dug på bordet.
Eva Bach

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

One thought on “Jul for 75 år siden – Eva Bach fortæller”

Der er lukket for kommentarer.