Lavtryk

Det ene lavtryk afløser det andet over Danmark. Blæst og regn – nogle gange hver for sig, andre gange sammen. Decembermørke. Årets slutning nærmer sig.

Når nogen, man har kendt og været glad for, går hen og dør i december, ja så er det endnu et lavtryk. Det regner fra øjne, og det stormer indeni. Hvorfor? Vi ved det jo godt. Der er ikke noget svar. Naturen er hverken god eller ond. Naturen er bare.

En nær kollegas kone havde været alvorligt syg i tre et halvt år, og i lørdags kunne hun bare ikke mere. Bisættelsen var i går. 51 er ikke meget at blive. Bidende vind om hushjørnerne inde i Aarhus. Kirkeklokkens bedeslag. Mennesker med røde øjne og sorte frakker. Tab. Sorg.

Kirken var fuld. Det er kirker næsten altid, når nogen går bort i utide. Ritualet var smukt. De kendte salmer, Se nu stiger solen og Du som har tændt millioner af stjerner, smuk sang af to dygtige sangere til sidst. Nu kommer fuglene igen. Et rørende farvel til et menneske, der burde have haft mindst 30-40 år endnu.

Det er godt, vi har ritualerne. At vi ved, hvad der skal ske, at vi har en ramme, der kan rumme de mange følelser, at vi har ord, der kan og skal siges, selvom ingen ord rækker.

Det er godt at mødes i kirken og at være med til mindehøjtideligheden bagefter. At tænke på den levende kvinde og alt det, hun har betydet for så mange. At se familien slutte kreds om de efterladte og mærke varmen og kærligheden mellem dem. At kunne tro på præstens ord om at glædes over det, der var, i stedet for at tænke alt for meget på det, der aldrig bliver.

I morgen vender jeg tilbage til juleforberedelser, blomster, mad og hundenes narrestreger og decembers mange glæder. I dag må der bare gerne være lidt stille.

God lørdag aften.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Lavtryk”

  1. Flot og rammende beskrivelse af hvad ritualer netop kan – tak for at blive mindet om det. Og knus til dig.

    Like

    1. Tak, Jette. Ja, ritualer er så vigtige, og derfor er det også så vigtigt at præster er villige til at påtage sig det ritual og være voksne nok til at sige Lad os alle bede i stedet for La’ os be’. Lidt højtidelighed skader ikke, når det er de alvorlige ting, der er i spil. Men det ved du jo alt om 🙂
      Kh, Karen

      Like

  2. Jeg ville gerne kunne give dig et knus lige nu, Karen. Og de efterladte. Selv om jeg ikke kender dem. Jeg sender min medfølelse og et virtuelt knus ❤️

    Like

Der er lukket for kommentarer.