Påske for 75 år siden – Eva Bach fortæller

I dag begynder Påsken. Det er Palmesøndag, den første dag i påskeugen. I den anledning har jeg inviteret Eva Bach, som jeg har kendt i snart mange år, til at fortælle lidt om sin barndoms påske. Meget er anderledes nu – mere anderledes end de fleste kan huske – og det er spændende at høre om. Så lad mig straks give ordet til Eva:

Når jeg husker tilbage til min barndom for 75 år siden, er der sket store forandringer i måden at holde påske på. For et par år siden spurgte en TV-reporter tilfældige folk på gaden, om de vidste, hvorfor det hed skærtorsdag og langfredag? De adspurgte så forlegne ud og mumlede genert lidt om, at det vist var noget med Jesus. Jeg syntes, det var underligt, for de fleste er da både blevet døbt og konfirmeret, så hvad er der sket?

Måske er det nemmere at tale om spiritualitet, meditation og ”mere mellem himmel og jord”; end at tale om bøn og religion? I min tid stillede vi ikke så mange spørgsmål – man prøvede på at gøre, som det forventedes uden mange kommentarer.

I påsken var alle forretninger og alle arter af forlystelser lukkede. Køleskab og fryser eksisterede ikke endnu, så husmødrene havde travlt – meget travlt; men det var jo ikke arbejde!!!

For mig begynder påsken med palmesøndag til minde om den dag, hvor Jesus som en god jøde kom til Jerusalem for at fejre udgangen fra Egypten i en fjern fortid. Han havde jo som 12-årig været i det prægtige tempel med sine forældre og havde vel glædet sig til et gensyn. Israel var besat af romerne, og romerske penge måtte ikke bruges i templet, så derfor var der mange vekselerboder på tempelpladsen og ingen ro. Jesus blev så vred, at han væltede deres boder og skældte ud. Sikke en ballademager! må det have lydt.

Skærtorsdag er helligdag i Danmark. Den torsdag er skær og fin, for da blev påskemåltidet til den hellige nadver – den allerførste kristne skik. Mine forældre gik til alters den ene gang om året – det var meget højtideligt: Mor lagde sin hat på bænken, glattede lidt på håret og gik så med far beskedent op ad en sidegang. Jeg var som ukonfirmeret ikke med.

Ved alle andre gudstjenester var der almindelig udvandring under første salme efter prædiken, for så skulle jeg løbe i forvejen og sætte kartoflerne over. Det var “helligt”, at maden stod på bordet kl.12, og alt var forberedt inden kirkegang. Mine forældre fik derfor ikke engang velsignelsen med, og det har siden undret mig meget, for de var meget religiøse.

Langfredag var meget, meget hellig. Alt var lukket, og flaget var på halv stang – ingen tid til pjank og fjas, for nu skulle der sørges. Intet evangelium i kirken, for der var ikke noget glædeligt budskab. Jesus var død som oprører mod romerne. Han havde sagt, at han var jødernes konge. Han havde nu også sagt, at hans rige ikke var af denne verden, men hvad var meningen med det?

Påskedag var en glædens dag, for nu var døden overvundet.

Flaget var hejst; men alt var stadig lukket, for det var både søndag og helligdag, og helligdagen skulle holdes hellig. “Rigtigt” arbejde måtte ikke udføres, så gårdskarlen blev sat til at feje gårdsplads eller at stable brændestablen om, for lediggang var af det onde. Kvinderne havde ekstra travlt, for der skulle tilberedes festmåltid, måske kom der gæster, og så skulle der mindst være nybagte boller, lagkage og småkager.

Lillepigen havde måske fået fri over middag, så hun kunne komme hjem; men hvis der kom gæster, blev det ikke til noget. Så kunne hun stå og græde over en kæmpeopvask.

Den gode mad med mange traditioner har altid hørt sig til, når der var fest. Påsken falder jo om foråret, hvor naturen vågner igen, og hønsene for alvor begynder at lægge æg. Æg og lam hører påsken til. Påskelørdag blev der serveret ”Skidne æg” – en nem ret, for der var travlhed med at forberede morgendagens festmåltid, som hos os var hønsekødsuppe med alt tilberedt helt fra bunden. Æggene blev kogt til blød blomme og serveret i opbagt mælkesovs krydret med friskrevet grov fiskesennep, så sovsen så snavset ud med sorte prikker.

Påskedag – først da blev bordet pyntet med påskekyllinger – det fik jeg lov til. Kvinderne havde travlt hele dagen. Om eftermiddagen gik jeg spadseretur med min far, som mange gange hilste på andre mænd ved at tage hatten af og på igen.

Anden påskedag var stadig helligdag; men nogle forlystelser og idrætsanlæg blev dog åbnet igen til stor glæde for mange unge, som havde kedet sig grundigt. Er det derfor, at helligt forveksles med kedeligt? Og hvad er helligt i 2019?

Eva Bach

Og det var ordene fra Eva. Spørgsmålet om, hvad der er helligt i 2019, er et relevant spørgsmål. Helt personligt kunne jeg godt ønske mig, at der var mere, der var mere helligt. For eksempel, at søndage igen blev stille dage uden åbne butikker og fuld kraft frem. Dage, hvor ‘en søndagsstille ro’, som det lyder i sangen om septembers himmel, kunne sænke sig over hele landet. At det blev tilladt bare at være til en enkelt dag om ugen. Nu kommer påskedagene, hvor butikkerne holder lukket et par dage i træk. Lad det altid være sådan.

God Palmesøndag.