Forår på vej – en boganmeldelse

Af og til møder man en bog, der bare er lækker. Overskuelig størrelse, lækkert indbundet med en blød, silkemat overflade, så man slet ikke kan lade være med at klappe den, og fyldt med lys og dejlige billeder af spændende, overkommelige projekter.

Sådan en bog er Forår på vej af Susanne og Peter Bilde Fogh.

Susanne er uddannet som blomsterdekoratør hos Erik Bering, og hun laver blandt andet dekorationer til kongehusets fester. Peter er fotograf med blomster og haver m.v. som speciale. De kan det der, de to.

Bogen er fuld af forårsstemning og forårspynt. Pynt med æg, løgplanter, spirende grønt og anemoner.

Og projekterne er tilgængelige. Det er ikke supersvære dekorationer, der kræver en lang uddannelse og masser af specialværktøj. Ideerne står i kø hos Susanne, og hun formidler dem så fint med gode, enkle vejledninger, hvor enhver, der ikke lige har 10 tommelfingre, kan være med og få meget fine resultater.

Det er en særlig evne – en kunst – at kunne gøre tingene enkle og formidle dem så smukt, at det kribler i fingrene hos læserne.

Jeg blev straks inspireret af billederne af sammenstillinger af små vaser med løgblomster og fandt nogle små vaser frem herhjemme. Det blev selvfølgelig helt anderledes end i bogen – andre vaser, andre blomster. Men jeg havde næppe gjort det lige sådan og lige her og nu, hvis ikke jeg havde fået ideen forærende i bogen.

Sådan virker god inspiration.

Jeg vil anbefale bogen som værtindegave eller som gave til din blomsterglade veninde eller ven – og så ville jeg købe en selv, mens jeg nu var i gang. For har man én gang bladret lidt i bogen og følt forår strømme ud fra hver side, kan man da ikke nænne at skille sig af med den.

Forår på vej kan købes hos Koustrup & C0. Den er på 121 sider og koster 169 kr. – mindre end en pæn buket blomster og meget mere holdbar.

Hvis du – som jeg – gerne vil følge med i, hvad der kommer af nye dejlige bøger, kort, billeder, tekstiler og andre fristelser fra Koustrup & Co., kan du følge dem her på Instagram og Facebook.

Her til formiddag er der flere, der har nævnt, at der på websiden står ‘forudbestil’. Det er en teknisk ting. Bogen er udkommet, og den kan købes lige her, har jeg fået at vide af Koustrup & Co: Forår på vej – Bestil bogen HER

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 kommentarer til “Forår på vej – en boganmeldelse”

  1. Tak Karen for den meget fine og rammende beskrivelse af bogen, med varme hilsner fra Susanne og Peter

    Like

  2. Den kunne jeg godt have brugt som gave i sidste uge, men ideen er noteret.
    Sød lille opstilling du har lavet, for det er lige netop det, inspiration er: Man får lyst til ‘et eller andet’, når man har set ‘et eller andet’. Det hedder jo også inspiration og ikke kopiering 😉
    Kh Lisbeth

    Like

      1. Hej Karen. Tak for at du mindede mig om at det er nu den lille ægge-vase skal frem. Sådan har jeg nemlig også i gemmerne 🙂 Jeg må ind og rode i flyttekasserne. Og bogen…- den ser fristende ud!

        Like

      2. Jeg lurer også på, om ikke mine ande-potte skal frem nu – det er godt nok påskepynt, meeeen…. 🙂
        Bogen er virkelig lækker. Jeg faldt for den med et brag, da jeg pakkede bogpakken med anmeldersager ud.

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.