Adventskransen

Der er noget særligt ved adventskransen. Kalenderlyset tæller dagene frem til jul, mens kransen tæller søndagene i Advent. Fire særlige søndage. Søndage, hvor jeg helst så vidt muligt vil være hjemme, være i ro og have tid til at føle en lille smule af den højtid, der nærmer sig.

Derfor gør jeg også altid rigtig meget ud af vores adventskrans.

Helt traditionel er den aldrig. Den har ingen bånd, og den hænger ikke ned fra loftet, men står i kobberfad og er lavet i våd oasis, så alt det grønne kan blive ved med at være friskt og grønt.

Først er oasiskransen dækket med grønt, derefter er lysene sat i, og så er der pyntet. Udelukkende med naturpynt – det meste af det ude fra haven. De lidt specielle kogler er nu købt. De ligner næsten roser, og dem kunne jeg ikke stå for.

Kransen er afdæmpet. Ikke noget bling bling. Man skal jo kunne holde ud at se på den en hel måned.

Jeg holder mest af runde adventskranse.

Cirkelen symboliserer årets kredsløb og årstidernes gang, mens de fire lys tæller de fire søndage i Advent. Skovpynten minder om solhvervet og skovbunden – og det stedsegrønne håb, ligesom juletræet gør det.

Når adventskransen bliver aflang, trekantet eller bare ét lys med fire tal på, føler jeg mig snydt. For mig er adventskransen et symbol – et symbol med flere lag. Når symboler udvikler sig til at være et symbol på et symbol? Ja, så føler jeg, der mangler noget – at jeg mangler den faste grund under fødderne. Men det er nok bare mig, der er lidt sær.

God lørdag og rigtig god første søndag i advent.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard