På et skilt, jeg engang så et sted, stod der: Vent ikke på det rigtige øjeblik. Gør dette øjeblik til det rigtige.
Det er så sandt, så sandt. Fra sidste års slagtning lå der en Dexter mørbrad tilbage i fryseren. Og hvorfor var den ikke spist? Ja, det var den bare ikke. Du kender det sikkert – man gemmer noget til en ‘helt særlig lejlighed’. Og så dukker den der helt særlige lejlighed aldrig op.
Enten er man for mange eller for få, eller der er noget andet i vejen. Man kvier sig simpelthen ved at bruge sådan en mørbrad, fordi kødet er så uovertruffent godt, så det skal altså gemmes til den der helt rigtige lejlighed.
Det er dumt.
For tiden går, og oksekød skal helst ikke ligge meget mere end et år i fryseren. Derfor endte vi med at få mørbrad i lørdags. På en helt almindelig lørdag uden spir og kongekrone. For nu gjorde vi øjeblikket til det rigtige. Og det var et helt fantastisk stykke kød.
Sådan en fætter skal behandles andægtig. Mørbraden blev renset for sener, gnedet med salt og peber og brunet grundigt i smør på panden.
Derefter kom kødet i ovnen på 160 grader, til kernetemperaturen nåede lige 60 grader. Det tog en halv times tid.
Kødet blev pakket ind i folie og lagt til at trække i yderligere 20 minutter. Trækketiden er vigtig, for skærer man kødet for tidligt, løber for meget af saften fra.
Tilbehøret blev ovnkartofler, små peberfrugter simret møre i olivenolie og selleripure med karamelliserede selleritern. Mildt og lækkert tilbehør, der lod kødet spille stjernerollen – uden selv at være kedeligt.
Selvfølgelig kunne vi to herhjemme ikke spise en hel mørbrad. Men nu har vi et stykke tilberedt mørbrad i fryseren, og det kan vi tage i næste weekend og gentage succesen.
Og gæt, hvad der er i mandagsmadpakken i dag? Ikke så ringe, vel? Det bliver endnu et af de helt rigtige øjeblikke.
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 