Oksemørbrad slet og ret

På et skilt, jeg engang så et sted, stod der: Vent ikke på det rigtige øjeblik. Gør dette øjeblik til det rigtige.

Det er så sandt, så sandt. Fra sidste års slagtning lå der en Dexter mørbrad tilbage i fryseren. Og hvorfor var den ikke spist? Ja, det var den bare ikke. Du kender det sikkert – man gemmer noget til en ‘helt særlig lejlighed’. Og så dukker den der helt særlige lejlighed aldrig op.

Continue reading “Oksemørbrad slet og ret”

2 gode retter af mørbrad fra ungkvæg

I pinsen siges det, at man skal spise fisk. Vi fik nu mørbrad. En hel mørbrad. Det lyder af meget, men en mørbrad er ikke så stor, når den er fra Dexter ungkvæg. Til gengæld er den uovertruffent lækker. Så mør, at den kan skæres med en gaffel.

Mørbraden blev pudset, som det hedder. Det vil sige, at senerne blev fjernet (og skåret i småstykker som godbidder til hund og kat i fællesskab).

Så skar vi endestykkerne af

Billede2

og brugte dem den ene dag til tournedos som beskrevet her.

Billede7

Midterstykket, der jo så har samme tykkelse, blev helstegt på pande dagen efter.

Den brunes godt hele vejen rundt og steges derefter i to minutter på hver af de fire ‘sider’. Den skal ligge pakket ind i sølvpapir og samle sig i cirka 20 minutter, hvorefter den skæres i relativt tykke skiver.

Billede3

Luksus ud over alle grænser.

Billede4

Som tilbehør brugte vi de sidste frosne hyben fra sidste år. De blev stegt i lidt smør sammen med forårsløg i skiver. Derudover var der nye kartofler og gratineret blomkål. Til sådan en overdådig pinsemiddag skal der også en god vin til. Vi tog en flaske af den vin, vi havde med hjem fra vores vintur i Valpolicella-området i påsken.

Billede6

Belønningen for alt det hårde arbejde, der også blev gjort i pinsen. Kalkning blandt andet – min højre arm er øm endnu, og vi er hverken halvt eller helt færdige, så lørdag går vi i gang igen. Men det, der er gjort, er gjort, og man skal da også huske at belønne sig selv lidt undervejs, skal man ikke?

God torsdag.

Tournedos af mørbrad fra ungkvæg

Mørbraden – det fineste stykke kød på hele dyret. Ikke stort, men så mørt, at det kan skæres med en smørkniv. Sådan et stykke kræver respekt og nænsomhed – gammeldags dyder – og derfor også gammeldags tilberedning, der lader kødet spille den absolutte hovedrolle. Det er ikke hverdagsmad – heller ikke kaloriemæssigt, men det smager frygteligt godt og giver pæne runde kinder.

Man skal bruge:

1 stykke mørbrad fra ungkvæg – her var små 400 gram
1 stykke bacon pr. mørbradbøf
Friskkværnet peber
2,5 dl fløde piskefløde – den fra Naturmælk, hvis du vil unde dig selv det rigtig godt
Lidt smør til at stege i

Billede1

Rens mørbraden for sener og skær den i stykker på 3-4 cm. Bank dem let med hånden og sno et stykke bacon omkring. Kværn peber på begge sider af kødet. Smelt en anelse smør på panden (baconet smelter jo også, så man behøver ikke meget smør) og brun bøfferne hurtigt på hver side. Steg dem 2 minutter på hver side, og drej dem om på siden, så baconstykkerne også bliver stegt – vend dem efterhånden.

Tag kødet af panden – læg det på et varmt fad – og kog panden af med fløde. Lad fløden koge ind, til den tykner lidt – hvis du synes, sovsen er for bleg, kan du give den lidt sovsekulør – sovseselvbruner.

Billede2

Som tilbehør fik vi Hasselbach kartofler, drysset med sesamfrø, og kogte grønne bønner. Ikke særligt avanceret tilbehør – men det var jo også kødet, der skulle spille førsteviolin.

Billede3

Det er mad, der får englene til at synge deres lille madglade sang – og mad, der giver energi til en søndag i haven uanset vejr og vind.

God søndag.