Nematoder mod dræbersnegle – hvordan er det gået?

I mandags skrev jeg om, hvordan jeg havde brugt nematoder i haven mod den overvældende mængde af dræbersnegle, vi har kæmpet mod i de senere år.

Plagen har fået os til at nedlægge den traditionelle køkkenhave og flytte det hele op i højbede med sneglekant.

Men… man kan jo ikke flytte hele verden op i højbede med sneglekant, og resten af haven var stadig plaget. Det fik mig til – på anbefaling – at prøve nematoder. En del af pakken brugte jeg til almindelig udvanding og resten til det, der kaldes kannibalmetoden. Det kan du læse om her i indlægget fra sidste uge.

Nu er der gået en uge, og i løbet af den uge er der kommet mærkbart færre snegle i haven. Jeg har lige været ude og hænge tøj op, og på træfliserne under tørrestativet, plejer der at være masser af dem. I dag var der ingen. På fliserne derud, så jeg kun to.

Det virker altså.

Kombinationen af vanding og kannibalmetoden har altså båret frugt. Helt fri for snegle kan vi aldrig blive. Vi bor omgivet af græsmarker, hvor kræene har frit spil.

Men ved at bruge kannibalmetoden på snegle-hotspots i haven og ved at vande nematoder ud langs hækken og bedkanterne har vi reduceret mængden betragteligt.

Behandlingen skulle kunne holde i seks uger, og så er det ved at være slut på sneglesæsonen for i år.

Til næste år vil jeg bruge nematoder meget tidligere. Allerede når de første snegle dukker op. En tidlig indsats vil nok være en rigtig god ide, for én snegl kan på én sæson blive til 400, siges det. Jeg har ikke talt, men jeg tror det gerne.

Vi har købt nematoderne hos Zinkbakken.dk, hvor vi også har købt højbedene.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

14 thoughts on “Nematoder mod dræbersnegle – hvordan er det gået?”

  1. Godt det virker, vi har ikke haft nær så mange snegle i år, som vi plejer. Jeg har ikke savnet dem.
    Vi bruger feramol, men ikke i overvældende mængder. Lige her oppe i byen og på golfbanen vrimler det med snegle især efter regn, det får vi jo så ikke så tit herovre.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Nej, der er vist ingen, der vil savne fraværende snegle 🙂 Jeres tørrere klima kan nok hjælpe lidt, men de ligger jo bare brak og venter på regnen. Ferromol er er dyrt, og så holder det ikke til regnvejr. Nematoderne er også ret dyre – men det er planterne jo også 🙂
      Kh, Karen

      Like

  2. Hvor dejligt for dig at det virker. Jeg havde forestillet mig at der gik meget længere tid før der kom en virkning men har heller ikke rigtig sat mig ind i det. Er i meget plaget af dem i markerne når i har så meget græs omkring jer? Når jeg går med hundene møder jeg dem da men ikke sådan flere end det er til at leve med…har jo kornmarker, skoven og kirkegården som nærmeste nabo. God dag til dig…jeg sidder slet ikke her … jeg klipper hæk ;o))

    Like

    1. Hehe – jeg kender godt den med ‘ jeg sider slet ikke her’ 🙂 Vi har virkelig mange i marken. Tre-fire stykker pr. skridt… Og de kommer vrimlende over vejen fra markerne på den anden side. Den er helt brunplettet af dem, når det er fugtigt. Ret ækelt!

      Like

  3. Jeg hader dræbersnegle, ja næsten alle snegle for tiden. De er udyr der spiser og ødelægger alt på deres vej!
    Tror også jeg vil have sådan et skilt op. De må da kunne læse…………………………………..

    God dag
    Knus
    Charlotte

    Like

  4. Det lyder virkelig effektivt og er formentlig også bedre for pindsvin, der jo ikke tåler almindelig sneglegift.
    Tillykke med det – det må have været helt mærkeligt/skønt at hænge tøj op uden de sædvanlige snegle.
    Mange hilsener, Lisbeth

    Like

    1. Hej Lisbeth,
      Pindsvin kan god tåle ferromol. Det indeholder bare en uskadelig jernforbindelse. Det er den tyske Schneckengift, de ikke kan tåle. Men ferromol opløses i regnvejr, hvorimod nematoderne kræver fugt.
      Mange hilsener, Karen

      Like

      1. Hej Karen – Interessant, det med den tyske sneglegift. Jeg var i foråret til et foredrag om pindsvin i haven, og her fik vi nemlig at vide, at den ellers ufarlige sneglegift var dødelig, og at pindsvinene døde en meget smertefyld og skrigende død. Men det har nok været den tyske sneglegift, de har set effekten af. Og filmet – det var fælt. Jeg har nu prøvet at læse lidt mere om det, og det ser umiddelbart sådan ud. Forhåbentlig holder danskere sig så til Ferromol og ikke ulovlig import fra Tyskland. Eller måske endnu bedre: Nematoder og sneglehegn. For ækle er de, sneglene.
        Kh Lisbeth

        Like

      2. Ja, de er ækle de snegle, og man vil gøre næsten hvadsomhelst for at slippe af med dem. Mange tror nok, at det tyske er det samme som det danske – bare billigere. Desværre er der ikke nogen human og billig metode – det hele koster kassen 🙂

        Kh, Karen

        Like

      3. Ja, men planterne koster jo også – og de manglende afgrøder i køkkenhaven. Det mest ækle, synes jeg, er sneglene selv. Når de kravler overalt, og man ikke kan tage et skridt uden at træde i sådan en slimdims. Nematoder må der til, og hvis man gør det i foråret, som du siger, bliver det garanteret billigere, fordi man får taget det i tide. God jagt.

        Like

  5. Interessant! Vi har haft mange dræbersnegle i år, og lige nu synes jeg de er ved at tage helt overhånd! Man skal nok bekrige dem fra flere vinkler, og jeg tror vi skal prøve nematoder til foråret. Sammen med almindelig indsamling og moskusænder. Tænk der var engang vi slet ikke havde de snegle. Man kan snart ikke huske hvordan det var.
    Tak for tippet, Karen, og god dag til dig!
    Kh Nana

    Like

Der er lukket for kommentarer.