Årets sidste dag dukkede ud af en rosa himmel, blev helt forskrækket over sin egen dristighed og forvandlede sig hurtigt til de gængse vinterfarver: Gråt, brunt, sort, gulvissent og halvtræt græsgrønt.
Kun en hundebold lyste op på græsplænen – som en lille stjernesol. De fem minutter dagen er tiltaget med, er ikke rigtig noget, der rykker.
Og dog har landskabet sin egen skønhed på den her årstid. Bækken er en rivende strøm efter juledagenes regn.
Man kan kigge længe på vand, der strømmer forbi. Det er helt meditativt. Man kan stå og lade tankerne flyve og glide med vandet.
Tanker om stort og småt, om årets gang, om den nytårsdessert jeg snart skal i gang med at lave, og tanker og planer for det nye år og den næste time. Stort og småt er jo det der udgør en dag, et år, et liv. Heldigvis.
Jeg glæder mig til det nye år, og jeg håber, du også har det sådan. Det skal nemlig nok blive endnu et godt et af slagsen.
Godt nytår til alle her fra Skivholme!
Hej Karen!
Sikke en fantastisk bæk i har! I går var her i lange stunder en fantastisk morgenhimmel, og i dag har det været på samme måde dog uden vind, og med sol, fik forårsfornemmelser her den 1. januar:-)
Også et rigtig godt nytår til dig, og du kan tro jeg også føler glæde ved det:-)
Hilsner fra Anette
LikeLike
Ja, bækken er dejlig. Man kan ikke gå langs den, for der er meget sumpet og også en del hængesæk ved den. Men synet kan vi nyde fra have 🙂
LikeLike
Godt nytår i Skivholme. Jeg vil glæde mig til at følge med her med alle dine dejlige skriverier.
LikeLike
Tak i lige måde, Lisbeth. Måske ses vi i det nye år?
LikeLike
Godt nytår til dig Karen…. Her var den smukkest himmel til morgen…. på årets sidste dag, det kunne ikke være smukkere…
Glæder mig til at følge med i 2016
Knus Susanne
LikeLike
I lige måde til dig, Susanne 🙂
Knus, Karen
LikeLike
I ønskes også et rigtig godt og lykkebringede nytår i Skivholme. Her glæder vi os også til et nyt år, med alle de muligheder det bringer. Desserten er lige kommet i køleskabet her. Du har ret tankerne flyver omkring både stort og småt 🙂
Kærlig hilsen Anette
LikeLike
Vandbakkelserne er bagt, og nu skal jeg i gang med tre slags cremefyld. Så kommer de også på køl 🙂 Hvis jeg skal skeje lidt ud og lave et nytårsforsæt, må det blive et besøg i Fru Pedersens have igen til sommer, og husk, at I er rigtig velkomne til at komme forbi her. Måske til en kop te i pavillonen? Kærlig hilsen, Karen
LikeLike
Hej Karen
Du kom for sent op, der var den smukkeste morgenhimmel, det kan du se på mit indlæg i morgen. Godt nytår 🙂
Kh Lisbeth
LikeLike
🙂 Det startede smukt, men solen nåede ikke op over kanten hos os. Himlen var pink, men det varede kun kort. I har altså også bedre vejr hos jer 🙂 Godt nytår til jer begge to – og jeres søde hunde! Kh, Karen
LikeLike