Højalkoholisk hyld og sommerglæde

Hylden blomstrer, og mon ikke det var på tide at finde en højalkoholisk anvendelse for lidt af årets hyldeblomstsaft? En rigtig ‘forbudt-for-børn’ sag, der kan holde leveren på dupperne?

En perlende gudedrik – kølig af is, bitter af gin, sød af saft, duftende frisk af hyldeblomster.

Til én drink skal man bruge:
2 cl hyldeblomssaft
2 cl gin
2 dl danskvand med brus
Isterninger

Fyld isterninger i glasset, bland gin og hyldeblomstsaft og top op med danskvand. Så enkelt er det.

Du kan også blande en sjat hyldeblomstsaft i et glas hvidvin. Det er den perfekte velkomstdrink til en sommerfest.

Der skal også være lidt til chaufførerne og børnene, så lav selv den dyre hyldeblomstsodavand, man kan købe, ved at blande hyldeblomstsirup med brusende danskvand.

Hylden har efterhånden blomstret en tid, men det er ikke for sent at plukke, hvis du ikke har lavet hyldeblomstsaft endnu. Der er masser af blomster endnu.

God fredag.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

14 kommentarer til “Højalkoholisk hyld og sommerglæde”

    1. Jeg har også set mange hyldebuske i Italien og tænkt over, hvornår den mon blomstrer der – i marts? Men så har I så meget andet lækkert dernede olio, vino og ferskenis 🙂

      Like

  1. Ja Karen, der er ingen grund til at rutte med pladsen, brød og alle mine nødder, mandler og olieholdige frø/kerner fylder også i fryseren. Metoden bruger jeg også til suppe og andet flydende – opdagede lige, at jeg ikke kunne stave til “læg”, dvs. det kan jeg faktisk godt. Jeg tænkte, “Nu er Hans der sikkert som et søm, når jeg skriver kong Hans!” – og det var han; næste gang skriver jeg “kong gulerod” 🙂
    God weekend til folk, fæ og kræ på gården!

    Like

    1. Kong Hans eller Søren Hattemager kært Barn har mange Navne og brændt Barn lugter ilde.et sted hed jeg Rytme Hans men igennem mange År er jeg blevet kaldt Hansi
      Også til dig Elsebeth en forrygende Weekend.

      Like

  2. Sidste år lagde jeg en hel del røde blade fra hybenroser ned til hyldeblomsterne; farven blev dog ikke helt så lyserød, som jeg havde håbet på. For flere år siden begyndte jeg at hælde saften på fryseposer (en 2-liters pose ned i et litermål, luk og læk posen i en bageform med lukningen opad – og i fryseren = næste dag fine mursten, der er lette at stable). Sådan opbevarer jeg også al anden saft. Jeg begyndte også at rive/gafle blomsterne af med en gaffel, skrælle skallen af citronerne og presse saften ud. Så blev der frit slaw til at lave marmelade, hælde sprut over eller fryse resten til en helt tredie god idé. OG gode idéer kan vi jo godt lide, Karen 🙂 Selv om jeg kun var en 4-5 år gammel – kom jeg til at tænk på min mormor, som brugte en gaffel til at smutte de modne hyldebær af med, og det gik lige så hurtigt med blomsterne. Min lillebror plejer at sige, “Du kan fandeme huske tilbage til kong Hans!” Indimellem gør det ikke så meget 🙂

    Like

  3. Mojn!
    Jep Hyld er godt.Hyldeblomst Skærme overhældt med Vodka eller Snaps uden Kommen giver også en lækker Drik eller sammen med hvid balsamisk Eddike som har trukket en Måneds tid.eller bare friturestegt.der er muligheder nok, og når Solbærene har trukket i Vodka tilsat Rørsukker,er det også fantastisk at hælde Solbærlikøren i et Glas Hvidvin
    Go`Fredagsdag og go´Weekend.

    Like

    1. Jeps – solbærlikør – endelig noget at bruge dårlig vodka til – glasset fyldt med solbær, sukker i, så det står 2 cm op i glasset og vodka på for resten – så er den klar, når den har trukket. Også god på is!

      Like

      1. Jeg prøvede mig frem med en flaske mørk rom og solbær.heller ikke dårligt.og skal man have den rette konsistens tilsætter man glucosesirup.

        Like

Der er lukket for kommentarer.