De ligner dem fra sidste år – indrømmet. Men de er så fuldstændigt nye, de har deres små vakkelvorne ben, der alligevel kan styrte af sted over stok og sten. Deres øjne har stadig det blå skær. De vejer ikke mere end en 18-20 kilo. Og deres nysgerrighed, livsenergi og tossestreger kalder smilet frem. Små krudtugler.
Man bliver helt rørt, når man ser dem stå der og få mælk, mens man kan høre den højlydte, energiske sutten, der efterlader dem med mælkeskæg i hele hovedet.
Efter et solidt måltid skal der hviles lidt.
Og så er der en, der ånder lettet op. Endelig, endelig kigger de ikke mere på de kedelige køer. Nej – de leger med mig.
Men glæden er kort – for arbejdet venter.
Og så er der jo ikke andet at gøre end at lægge sig til at vente – på næste tur ud på marken.
God søndag.





Jeg kan bekræfte, at de IKKE passer for mig – endnu 🙂 Men om jeg kan forstå de gamle turist-damer, der sidder på bænken og KLAPPER, når solen går ned i Skagen. Jeg mener, det ville være vel anbragt at klappe, når man vågner om morgenen, kniber det ene øje i og finder ud af at man stadig er i live .-) (Each to his/her own, som de siger ovre til venstre (på kortet)).
LikeLike
Dejlige billeder. Når man ser det første billede, kan man ikke være i tvivl om, hvorfor det hedder kalveknæet 🙂
Jeg købte engang en sækkevogn, hvor man kan slå en større plade ned til krukker og andet stort og tungt. Selv om man husker at gå langt ned i (kalve?)knæene for at løfte noget tungt, kan man sagtens få ondt i ryggen. Jeg har tænkt på, om ikke jeg burde have en seddel liggende på mit natbord, som jeg ser som det første om morgenen, “Husk, du ikke er 18 år mere!” Mærkeligt nok skal det gøre ondt, før jeg kommer i tanke om det 😦
LikeLike
Ja, der er nogle ord, der er selvforklarende 🙂 Jeg har en gang hørt, at hvis man er over 50 og vågner en morgen, uden at det gør ondt et eller andet sted, er det, fordi man er død 😉
LikeLike
alle sammen er dejlige små skabninger
Go Søndagsdag
LikeLike
Vel er de da så – og hver gang er et nyt mirakel 🙂
LikeLike