Små fodspor

Små fodspor? Vent lige lidt – der skal en historie til:

Kom sent hjem fra arbejde igår efter en travl dag. Havde købt ind på vejen og regnede med en stille aften med en god bog. Men… nej…. åbnede mail og så en ny booking. Til fredag. I dag. Jamen – altså. Der skulle jo først komme nogen lørdag, og brødlagrene var helt i bund.

Sætte dej over til to slags brød og ud og gå tur med hunden mellem bygerne, mens det trak op til endnu en omgang hagl.

Billede4

Ind igen – forme boller og sætte til efterhævning med et viskestykke over – ud med skraldespanden, og ind igen for at tænde ovnen. Tid til at pensle brødene – af med viskestykket, og hvad skuer mit øje?

Små fodaftryk. Som dem her.

Billede3

Og dem her.

Billede2

Indicier peger på én og kun én skyldig. Mine fødder er større, Bondemanden var ikke hjemme, og hunden var sammen med mig. Små runde fodspor fra husets mindste fødder – dem med de lyserøde trædepoter. Så på trods af den uskyldiges søde søvn har Puma været en tur på køkkenbordet, hvad der da ellers er strengt forbudt. I hvert fald, når vi ser det.

Billede9

Der er sorteret i bollerne nu – der var heldigvis lidt andre grovboller i fryseren. For gæster skal altså helst have brød uden fodaftryk. Det virker bare bedre.

Billede1

God fredag.

PS: det var grovboller med rug, hørfrø og honning, der blev trådt på – og de fine horn er lavet af krydderbolledej. Det pynter jo lidt, når man laver forskellige faconer, ikke?

Blød dej – uendeligt nyttig

Jeg tror, de fleste, der bager tit, har det ligesom mig. De har par forskellige slags dej, som de bruger med variationer til de ting, hvor det nu er den slags brød, der er egnet. Det her er den, jeg kalder ‘blød dej’. Den dej, jeg altid bruger til for eksempel burgerboller, krydderboller, gifler og pølsehorn.

Fortsæt med at læse “Blød dej – uendeligt nyttig”

Finere gæster og varme hveder

For tiden har vi fine gæster i haven. De kommer som regel omkring Store Bededag, og de bliver til en gang i efteråret.

Billede1

Stillits. En farverig, smuk og eksotisk fugl, der synger som en lille, kvidrende engel.  Den lever det meste af tiden så højt oppe i træerne, at vi ikke ser den. Men nu er den sulten. Der er ikke meget mad i toppen af træerne nu. Til gengæld er der Store Bededagsmad for fugle på jorden udenfor mit køkkenvindue. Og det bliver påskønnet.

Billede2

Den behøver ingen varme hveder. Men aftenen før Store Bededag – Store Hvededag, som et barn i familien en gang kaldte den – skal man spise hvarme veder. Om man vil eller ej. Jeg tror nok, at vi gemmer hvederne til i morgen, for der bliver vist ikke lavet aftensmad før sent i dag. Og der bliver heller ikke tid til at bage før i morgen alligevel.

Der er masser af opskrifter på hveder. Jeg vælger den nemme løsning og bruger min gennemprøvede opskrift på krydderboller.

3,5 dl vand
50 g gær
60 g smør
600 g mel
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 stor tsk kardemomme.

Smelt smørret og lad det køle lidt af, mens du rører gæren ud i vandet og blander mel med kardemomme, sukker og salt. Pisk det igennem med en gaffel, så krydderierne fordeler sig jævnt.

Hæld gærblandingen og det smeltede smør i melblandingen. Rør det sammen og ælt til en smidig dej. Dejen er lidt våd i det – det er ok – det skal den være.

Lad dejen hæve i en times tid. Slå 12 store boller op – og læg dem i en lille bradepande, så de rører hinanden.

Her et billede af krydderbollerne.

Billede4

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at hvis man sætter dem i en lille bradepande, så de rører hinanden, vokser de op og får det helt rigtige hvede-look.

Lad dem efterhæve i en times tid og bag dem så 15-18 minutter på 200 grader.

Jeg vil bage dem i morgen – og så bliver det på selve Store Bededag, at vi får vores hveder. Det går nok også – for der har vi jo fri. Fri til at bage, gå i haven, vaske tøj, rydde op, spise hveder, fodre fugle

Billede3

og måske bede en lille bøn for, at de aldrig vil afskaffe Store Bededag.

God torsdag.