Stort og småt fra hverdagen på landet
Du vil nok sige: Først nu? Det har jo sådan set været vejr til at sætte georginer i jorden nogle dage. Men… det er ikke så let at grave med en hundehvalp om benene.
Faktisk er der ikke meget, der er særlig let med en hundehvalp, der insisterer på at hænge i løvriven, at bide i planteskeen og springe op på skovlen. Fortsæt med at læse “Så kom georginerne i jorden”
Den er god nok. De fås også i lyserød. Man ser dem ikke så tit, men de findes.
I søndags så jeg årets første anemoner i haven.
På de få dage fra i søndags til i dag er der kommet mange, mange flere. Der er små grupper i alle bede, for de spreder sig ind i haven fra skoven på skrænten, hvor de står som hele tæpper. De er velkomne. Fortsæt med at læse “Anemonernes poesi”
Lige siden vi fik vores spejlbassin, har jeg ønsket mig sådan nogle fiskekugler, der kunne flyde i bassinet. Flyde i bassinet – og genspejle både vandet og træerne.
Havearbejde er sjovt.
Og det bliver da ikke mindre sjovt, når man finder en gammel bold bag buskene. Fortsæt med at læse “Havearbejde”
En af de mest irriterende ting – ikke mindst til møder på arbejdet – er, når nogen konsekvent kommer for sent. Bevares. Det kan smutte for enhver. Men sker det hver gang, er det møgirriterende.
Det gælder også årstider. Fortsæt med at læse “Om at komme for sent”
I dag er det Valentine’s Day. Det er ikke noget, vi gør noget særligt ud af derhjemme, men det er nu en ganske fin og varmende ide at fejre kærlighed midt i den kolde vinter.
Jeg har da aldrig kendt så galt. Ræven. Ræven, der går derude, så vi låser vores gang. Ja, den ræv. Den røde Mikkel. Eller Mikkeline. Den har ædt mine tulipanløg.
For når VINTERsolen skinner, bli’r jeg glad… En let omskrivning af Svantes sang, Hilsen til forårssolen. Svante, forklædt som Poul Dissing (eller også var det omvendt), synger om forårssolen, og der er da heller ikke noget dejligere.
Sikke et uvejr det er derude. Vinden hyler og slår, og regnen sjasker i plader ind mod ruderne. Sådan blæste det også i går, og det var ikke spor rart at være ude i. Men lidt ud skal man jo for ikke at få kahytskuller, og jeg tog kameraet med for at prøve at fange stormen.
