Lørdag formiddag havde Haveselskabet arrangeret en kør-selv tur til Gartneriet Pedersen, der lige nu er fyldt med primula og forårsblomster. Det er et af de skønneste steder i hele landet at gå rundt og snuse – også helt bogstaveligt snuse, for duften af gartneri er bedre end nogen parfume, jeg kender.
Jeg kom hjem med blandt andet en lille flok haveprimula i den skønneste, lysegule farve.Masser af knopper og kun lige blomster nok til, man kunne se farven. Blomstervæld i vente.
Jeg købte også Fjeldarve, den der hedder Stardust. Den lille, yndige med hvide blomster, der står som stjerneprikker på spinkle stilke hævet over det grønne løv. Den var ikke sprunget ud endnu, og jeg gik og glædede mig til at se den danse i forårssolen.
Et par stykker af de fine, tofarvede primula til en krukke på havebordet kom også med i kurven og et par pink – i første omgang til indebrug.
Jeg følte mig så blomsterrig og fyldt af gartneriglæde. Nu skulle der plantes i skovhaven og i krukkerne. Søndag eftermiddag fik jeg tid til det, og gik ud af bagdøren, kiggede ind i drivhuset, hvor alle planterne stod og ventede, ogOg stirrede lige ind i øjnene på en rotte.
Ikke en ækel kloakrotte, men en af de brune med blank pels og klare øjne. Dem, der er alle vegne på landet, og som vi gør vores bedste for at udrydde, fordi de på trods af glimrende helbredstilstand er en sundhedsfare, hvis de kommer ind i stalde og udbygninger (for slet ikke at snakke om kældre og loftsrum….)
Rotten sad ikke bare til pynt og nød solskinnet. Den sad midt i en af de to plantebakker, jeg havde med hjem fra gartneribesøget. Og den havde siddet der en stund, for den havde nået at æde hver en blomst og knop på de lysegule haveprimula
og stængler, knopper og det meste af bladene på fjeldarven – plus alle blomsterne på de hvide hornvioler, der også stod og ventede.
Så er det altså, man føler sig opgivende. Man prøver og prøver, men der står altid noget på lur i kulissen for at spænde ben for ens bestræbelser. Det er, som det hedder på godt jysk: træls. Jeg blev faktisk rigtig ked af det.
Ja, de fine primula og hornviolerne kan lave nye knopper og nye blomster. Men bliver det i år?
Og fjeldarven? Den er det aldrig lykkedes mig at overvintre, så den er helt sikkert kaput. At købe nye kan ikke lade sig gøre. Garneriet har ikke salg til private, og det er kun ved særlige lejligheder, man har mulighed for at komme der, som for eksempel når Haveselskabet har arrangeret ture dertil.
Rottefælden står klar og ladt med Nutella i drivhuset nu. Men det er vel som at lukke døren, når hesten er rendt.
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 
Hej Karen.
Det var dog et trist syn, og jeg forstår godt, at du er både vred, trist og ærgerlig.
Jeg var ærlig talt ikke klar over, at rotter sådan ville gå ombord i den slags føde.
Vi kender godt til at have en rotte i ny og næ, men det har mest med fuglefoder at gøre, så vi gør alt for, at de ikke kan komme til vildtfuglefrø, jordnødder og solsikke kerner, men alligevel sker det en gang imellem, og vi har da også fanget rotter i sådan en rottefælde, som I har sat. Så det skal nok lykkes.
Hvordan var den kommet ind i drivhuset?
Jo, vi haveejere har meget at kæmpe med!! Dræbersnegle, muldvarpe og nu også rotter, for ikke at tale om vejret!! Men vi kæmper videre og holder skansen, og sammenlignet med verdens problemerne lige nu, så er det jo småting, og sådan er jeg sikker på, at du også ser på det, når du lige får frustrationerne lidt på afstand.
Never give up!
God dag og knæk og bræk med fangsten!!
Hilsen Bodil.
LikeLike
Ja, af og til føles det som en evig kamp mod naturen 🙂 Vores drivhus er vel en 30 år gammelt, og det er ikke helt tæt. Det står på en afsats bygget af træ (vi har ikke et sted i haven, der er fladt, og den tidligere ejer af huset var arkitekt med stor forkærlighed for træ), og nogle af gulvplankerne har huller på nogle cm. Rotter skal ikke bruge meget plads for at komme ind – eller ud. Den for afsted som skudt ud af en kanon, da jeg kom.
Jeg tror, rotter kan spise alt. Hornviol og primula er jo ikke giftige, men saftige og lækre…
Men du har ret. Putin og Trump er værre end rotter 🙂
vh/Karen
LikeLike
ej hvor ærgerligt kan godt forstå du blev ked af det🫣
så må du på den igen med nye indkøb
håber du får sparket rotten ud 👉🏻
LikeLike
Desværre er der ikke åbent i gartneriet for private undtagen ved særlige lejligheder, så nyindkøb bliver først næste år. Øv. Rotten er endnu ikke gået i fælden. Tror måske, jeg skræmte den for meget. Men håbet er lysegrønt 🙂
LikeLike
Dumme kræ. jeg håber du fanger den alligevel. Hævnen er sød … men måske kan blomsterne nå det alligevel, jeg synes i hvert fald forårsblomster især har en forbløfende evne til at skyde igen.
LikeLike
… og burde du ikke tøjre rottefælden? Vi har i hvert fald oplevet kræ, der løb afsted med den.
PS. Det her har jeg vist skrevet en gang, men fra en gammel, afdød mailadresse, gider du slette den kommentar?
LikeLike
Er hermed slettet. Det kan godt være, det var en god ide. De har mange kræfter sådan nogle rotter, og det ville alligevel være synd, hvis den slæbte afsted med fælden og døde en langsom død et sted.
LikeLike
Jeg håber, du har ret, og i hvert fald primulaerne skyder igen!
LikeLike