Så startede havesæsonen

En af de første ting, jeg gør i haven hvert år, er at klippe påskeklokkernes blade væk. De er grimme på den her årstid, og deres mørke pletter er svampeskader, der kan smitte blomsterne.

Når bladene er klippet væk, puttet i en pose og smidt i skraldespanden, kan man nyde klokkerne, der lige nu står med masser af knopper. Jeg har set på Instagram, at de nede på Fyn allerede har blomstrende påskeklokker. Ja, også inde i Aarhus, men hos os er der jo altid lidt koldere, lidt længere. Vi bor længere væk fra det lunende hav. Derfor har vi stadig blomsterne til gode og kan nyde dem i lang tid fremover.

Den klipning er det første ‘rigtige’ havearbejde, og nu er sæsonen i gang.

Det blæser igen vildt, og vinden blæser blade ned fra skrænten og ind på alle de sædvanlige hotspots,

hvor de samler sig i dynger og næsten drukner de små vintergækker.

Næste arbejde i haven handler nok om blade. Igen, altså. Egentlig er der så meget havearbejde, der handler om oprydning. Blade, ukrudt, beskæring, dead heading. Det gør nu ikke noget. For man kan se, hvor man kommer til, og hver gang, man rydder op fra nu af, er der nye planter, der har stukket næsen frem for at teste, om det da ikke snart bliver forår.

For eksempel mødte jeg den her i dag, og det var da en glædeligt gensyn.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

%d bloggers like this: