Så er det i dag. En festdag. Den dag, hvor det vender. Vintersolhverv.
Frosten er midlertidigt gået af jorden, og staudetoppene ser brune og slatne ud uden deres drys af frost og sne. Det er ret typisk julevejr på de her kanter. Alligevel er det som om, man kan føle en kriblen i jorden, som om den ved, at det vender i dag. Det er selvfølgelig bare indbildning, og der er masser og masser af vinter endnu.
Men dagen i dag er alligevel vigtig. Den er begyndelsen. Natten bliver ikke længere, og dagen bliver ikke kortere. Vidste du, at vintersolhvervet var vikingernes nytår? Det giver faktisk mening.
I dagen i dag ser man noget fra både det gamle og det nye år. For nok er der brune staudetoppe og visne sommerblomster i bedene. Men på rododendronbuskene er der knopper. Særligt fine er de på den her Gartenschuledirektor Etellerandet.
Og under de visne blade ligger de tykke anemonerødder og venter på at vokse op og springe ud under de bare træer. Hvis altså ikke et rådyr får dem gravet frem og spist først. Anemonerødder er en delikatesse for sultne rådyr, men der er mange anemoner, og der bliver lidt til alle.
Når de tanker så er tænkt, og man har gået sig en lille solhvervstur, er det tid til at tænke praktisk igen.
Det er i dag, anden og den store flæskesteg skal tages op fra fryseren og lægges til langsom optøning i køleskabet. Der skal ryddes op i køleskabet for at gøre plads. Det er også en god ide at koge rødkålen nu, for den har godt af at stå og trække nogle dage. Og det er også i dag, der skal købes ind til både juleaften og første juledag, så man kan nå at hente det, man glemte, i morgen eller i overmorgen.
God solhvervsdag.
Dalsgaard i Skivholme 