Et krukkehjørne i vinterhumør

Først skal man rydde op på værelset, og så må man gå ud og lege. Det sidder så dybt i de fleste af os, at vi nogle gange slet ikke når at komme ud og lege. Det går bare ikke, tænkte jeg, og lod blade være blade og pyntede et par krukker i stedet for at rive blade sammen.

Og det var så dejligt opløftende. Både at se på og at lave.

De mørke alunrod mod det grå granit, den grå himmel og de betongrå potter er en fornøjelse for øjnene. Og alunroden blomstrer endda endnu.

De fine husløg, der ser ud som om, der er trukket spind over dem, giver lys. Hyacinternes løg passer så fint til alunroden og til den lille sommerblomst, der stadig holder ud. Harmoni.

Over krukkerne på jorden står en betonkrukke på en søjle fra et revnet fuglebad. Der har fået lidt ‘sulten fyr’, lærkegrene med og uden lav og mos. Hyacintløgene er fra hvide hyacinter, og de står lidt blanke sammen med de matte, lyse lavgrene. Mere harmoni.

Bagved er udsigten, der selv i november i gråvejr formår at fastholde blikket.

Det var begyndelsen på det udendørs pynteri.

Der er faktisk ryddet op de fleste steder. Hist og her står der stadig krukker med visne sommerblomster, som jeg vil se på i weekenden, men lad os ikke dvæle ved det i dag. Rosie og jeg er alene hjemme i morgen, og der går vi i skoven efter grene og gran, der kan lægges over staudekrukkerne og pynte lidt der. Husbonden har ryddet et par hylder i værkstedet til de tomme krukker, og mon ikke også vinden har blæst nogle af alle de mange blade væk?

God fredag.