Små veje på landet – takt og tone

En lille vej ude på landet er ikke det samme som en landevej. En landevej er bredere, har striber på midten og i vejkanten, er ret trafikeret og har som regel også bedre udsigtsforhold end en lille vej ude på landet.

Dette er ikke en landevej. Det er en vej på landet.

Når man kører tur, er der meget mere at se langs de små veje end på landevejen. Udsigter, idylliske gårde, blomstrende buske. Man skal bare huske, at de små veje bliver brugt til meget andet end til at køre på. Børn kører på cykel, løbehjul og skateboards. Heste med ryttere i flok er der masser af. Naboer står i vejkanten og snakker. Og – nåh ja. Der er også de meget upopulære cykelryttere, der leger Tour de France.

Man skal derfor ikke køre ret hurtigt på en lille vej på landet. Aldrig.

Står der nogen i vejkanten og snakker med hinanden, er det god tone at sænke farten synligt og hilse, når man kører forbi.

Kommer en rytter med sin hest – eller flere af dem, sætter man farten ned til skridtgang og kører lige så stille forbi så langt ovre i den modsatte side af vejen, man kan komme. Gerne med et smil til rytterne, så de ved, man har øje på dem.

Det samme gælder, når man ser børn. Min kørelærer (for rigtig mange år siden) sagde altid, at når man så børn, skulle man have foden svævende over bremsen, så man var klar til at holde på et splitsekund.

Langs med de små veje er der udkørsler fra marker, og der bor mennesker. De har indkørsler. Ud fra sådan en indkørsel kan der pludselig komme nogen eller noget. Et barn, en hund, en kat, en bold – eller som vi oplevede for et par dage siden – en meget lille pige på en meget stor hest. Hesten ville ud på vejen, hun holdt bare fast.

Nå ja – og vildt er der jo også.

Cykelrytterne kommer tonsende med alt for høj fart og med tankerne på deres tider, puls og den slags indadvendte sysler. De ser ikke meget, og de fylder tit hele vejen. Men derfor skal man vel ikke påkøre dem, vel? (Man kan dog være fristet til at råbe ad dem.)

Du, der kører ad de små veje, skal også tænke på din egen sikkerhed. Du er på landet. På landet er der marker. Mellem de marker kører traktorer, gyllevogne, mejetærskere og mange andre med redskaber, der er både større og mere hårde end dig og din bil.

De kan ikke nødvendigvis vide, at du er på vej i en sand sidevind oppe omkring det næste sving, og de er lang tid om at komme ud fra indkørsler og markled og lang tid om at rette op. Så kør ekstra stille, hvor vejen snor sig. Vær klar til at holde hurtigt, hvis der gemmer sig en overraskelse omkring det næste sving.

Har du travlt, så kør ud på landevejen eller motorvejen. Kører du ad de små veje, er du gæst i et levende samfund med alt det, der hører til der.

Færdselsloven siger helt klart, at man skal afpasse sin fart til forholdene. Det gælder derfor om at læse forholdene og ikke bare vejskilte.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

7 kommentarer til “Små veje på landet – takt og tone”

  1. …og MIN kørelærer sagde – dengang i 1972 – at hvis der kom en bold trillende ud på vejen, skulle man være forberedt på, at så kom der nok et barn bagefter 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: