Bøgen er sprunget ud

I går kom Husbonden hjem med hundene fra en tur ned til skoven. Det gør han hver dag, så det i sig selv var ikke så epokegørende. Men det var til gengæld det, han havde med i hånden: En nyudsprungen bøgegren.

Bøgen er sprunget ud nede i skoven. Nu grønnes det for alvor, og det er da en fest.

Kigger man op ad vejen, ser man også, hvor grønt det hele er ved at blive.

Også selvom vi om bare en måned undrer os over, at vi syntes, der var grønt her i slutningen af april. For til den tid er skoven blevet rigtig grøn, natten er aflyst indtil efteråret, og det er blevet sommer.

Men lige nu og lige i dag, hvor det er lørdag og solskin, kan vi nyde løvspringet og fuglesangen. Vores sangdrossel har taget fast plads i toppen af træerne på skrænten ved skovhaven, og han startede allerede med at synge højllydt halv fem i morges. Snart sluttede resten af koret sig til ham, og det begyndte at blive lyst.

Selvom det først er maj fra i morgen, må det derfor alligevel være denne, der skal være dagens sang:

Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes.
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes.
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld.

God lørdag – den sidste dag i den midterste forårsmåned.