For ikke mange år siden var alt lukket Langfredag. Biografer, restauranter og alt andet, der havde bare en snert af forlystelse over sig. Man skulle ikke fornøje sig på den dag, hvor Jesus blev korsfæstet. Eller tjene penge, for så var man jo næsten ligesom Judas, der aldrig har været nogen rollemodel.

Af den ene eller anden grund var der måske god mening i at have en stille dag midt i alle påskens begivenheder. Ingen tager skade af en stille dag med lidt tid til bare at være.
Nu er det kun butikkerne – de fleste i hvert fald – der har lukket. Langfredag plejer at være en stor dag i havecentrene, og det er da også skønt at fejre påsken med lidt nyt til haven. I det hele taget er påsken havetid. I de sidste dage har vi fået taget godt hul på forårsklargøring af haven. Der er blevet revet, klippet ned og kantet, og man ser tydeligt, hvor man er kommet til. Der er lang vej endnu.

Jeg har tit vasket drivhuset Langfredag. Det gør jeg ikke i år, for det er gråt, blæsende og rigtig koldt. Alt for koldt til det vandpjaskeri, men godt vejr til at holde en stille dag. Måske sidde lidt længere og læse en god bog i eftermiddag? Gå en længere tur med hundene? Nørkle med lidt håndarbejde eller flette en krans af de pilegrene, der ligger klar ude i drivhuset?
I morgen er det påskelørdag, og landet kaster sig igen ud i hektisk aktivitet. Det er gæstedag, og det er lammekølledag. Butikkerne er åbne igen, og folk strømmer ud for at stå i kø. Vi skal nok også udenfor matriklen i morgen på trods af bedre vidende. Der er altid noget, man har glemt…

Men i dag. I dag får lov at være stille. Og så er vi klar til at synge om påskeblomsten på søndag – og håbe på, at solen skinner. For solskin og påskesøndag hører sammen.
God stille dag.
Hej Karen.
I dag vil jeg skrive til dig, for jeg har har lidt dårlig samvittighed. Sagen er jo, at jeg sidder og mæsker mig i dine guldkorn hver morgen uden at give lyd fra mig! I dag var indlægget så godt, at jeg læste det højt for gemalen. Han er ellers ikke så meget for alt det havebloggeri! Men i dag kunne han godt forstå, at jeg er blevet lidt afhængig!
Jeg bruger nogle af dine opskrifter, bliver inspireret af dine pynterier, og så er det så rart at høre, at du midt i forårsarbejdet fortæller, at der er lang vej igen, inden du er igennem alle dine bede. Det er nemlig sådan, jeg tit føler det efter endt arbejdsdag, og derfor er jeg er nødt til at se på, hvad jeg har nået på en dag i stedet for at se på alt det, der endnu mangler at blive gjort. Som pensionist har jeg godt nok hele dagen, men jeg overkommer altså ikke så meget som tidligere. Når jeg har været i gang i et par timer, så begynder jeg at se på klokken! Er det snart frokosttid eller kaffetid???
Tak for en dejlig alsidig blog og god påske! Haven kalder på mig!
Mange hilsner
Bodil.
LikeLike
Kære Bodil,
Tusind tak for din søde kommentar. Du skal ikke undskylde. Der er ingen pligt til at svare – det er helt ok bare at læse. Jeg er rigtig glad for at høre, at du nyder indlæggene og kan bruge dem praktisk. Og du må hilse din mand og sige, at jeg vist ikke har ret mange mandlige læsere. Og når de læser med, er det opskrifterne, de går efter. Det er også ok. Jeg er jo en kvinde, og jeg har rigtig mange traditionelt kvindelige interesser 🙂
Nej – man orker ikke det samme, som da man var i fyrrerne. Jeg er ikke pensionist endnu, og jeg kan bestemt godt mærke min iskiasnerve efter dage på knæ med håndriven og rodstikkeren 🙂
Mange hilsener, Karen
LikeLike