Onsdagstanker: Sidste dag i fredstid?

Jeg ville egentlig have skrevet om løgplanter. Om de små potter med løgplanter, der giver os allesammen lidt forår på forskud. Dem er jeg nemlig meget glad for.

Men jeg går rundt med en nagende angst, og den overskygger noget de glade tanker. De tanker handler om det ene: Hvad sker der, hvis Putin invaderer Ukraine? Den anslåede dag for angrebet er i dag. I dag, onsdag den 16. februar.

Jeg er ikke så meget i tvivl om, hvad der kan ske. Der er forsvarsløfter og forsvarspagter, der gør, at det bliver starten på 3. verdenskrig. Og nej – vi kan ikke bare lade som om, det ikke kommer os ved. Danmark er medlem af Nato, og Danmark er et strategisk vigtigt område. Det nytter ikke noget at gå rundt og nynne ‘noget om helte’ og snakke om kruspersille og om hellere at ville slå sin plæne end slå løs på pæne folk. Vi bliver set, uanset om vi vælger at stikke hovedet i busken eller ej. Og Putin er i øvrigt ikke ‘pæne folk’.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på starten af 2. verdenskrig. England gik ind i krigen, da Hitler invaderede Polen. De to lande havde en forsvarspagt, og der var ikke noget valg. Og var det ikke sket dengang, ville det være sket alligevel. For Hitlers ‘sidste territoriale krav’ var aldrig det sidste. Og jeg tror, Putin har det på samme måde. Nok er aldrig nok.

Pearl Harbor – billede fra National Archives, Washington, DC

USA forsøgte at holde sig udenfor, men efter angrebet på Pearl Harbor blev de også trukket ind i krigen. Og gudskelov for det. For uden dem havde de allierede ikke vundet.

Denne gang har USA erklæret sin hensigt fra starten. Det alene kan være det, der forhindrer krigen. Jeg håber det. Jeg er glad for amerikanerne. Og de må gerne campere på vores græsplæne, hvis det kan holde grimrianen Putin på sin egen side af grænsen.

Jeg vil hellere have en flok Navy Seals på min side end en principielt orienteret drømmer med øl i maven og krokus på bordet.

Og apropos krokus: I morgen vil jeg tænke på løgplanter igen.

God – og forhåbentlig fredelig – onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Onsdagstanker: Sidste dag i fredstid?”

  1. Jeg er meget enig i dine bekymringer. Jeg tror også, at de østlige provinser vil blive forsøgt annekteret. Ukrainerne mener så, at de næste områder vest herfor vil blive spist af russerne…og så fremdeles indtil hele landet er indlemmet i Rusland. Putin er en mafiaboss, som styrer med alle midler, også de groveste. Han ændrer spillereglerne, som det passer ham. Som følge deraf er resten af verdens tillid til aftaler med ham svært lavt. Jeg tror, at hans bevæggrunde er nogle helt andre. Det værste for ham er manglende støtte i befolkningen og derfor puster han sig op med henblik på at fremstå som en stærk leder, som kan ordne de kålhøgne vesterlændinge og give dem tørt på. Sådan noget boner ud hos russerne, vel at mærke når de bliver serveret fortællingen om den aggressive NATO-alliance. Putins popularitet har været stærkt faldende over lang tid. Han har brug for ny vind i sejlene. Putin ved jo også godt, at samtlige nye NATO-lande har ansøgt om medlemsskab as fast as possible, fordi de udmærket var klar over risikoen ved en mand som ham -årevis inden nogen havde hørt om ham. Han mener forøvrigt også, at han har ret til at bestemme, om Finland og Sverige skal blive NATO-medlemmer.
    Der er meget i styreformen i dagens Rusland som minder om Nazityskland. Vi må håbe, at resten af verden står fast mod ham. Jeg synes, at det er sørgeligt for Rusland, at de vedvarende skal styres af de magtgale autokrater. De har bestemt fortjent bedre. Og ja: Fine løgvækster 🙂

    Like

  2. Ja, det er grimt. Jeg tror og håber, vi undgår den totale krig, ved at Putin annekterer et par russiskvenlige områder i Ukraine (så snart OL er slut), hvorefter alle råber fy og laver restriktioner, som han er ligeglad med, og så fuser det ud. (Indtil næste gang…) Men grimt, grimt, grimt er det at se og tænke på, at han så ihærdigt forsøger at gøre Rusland stort igen. Han er en lille mand med mindreværdskomplekser og storhedsvanvid, der, som du skriver, aldrig får nok.
    Løgplanter er pæne!
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: