Hundesyg

I morges ville Rosie ikke have sin morgenmad, og så vidste vi, der var noget alvorligt galt. For Rosie er glad for mad, og måltiderne er dagens højdepunkter. Hun plejer at stråle som en lille sol, når der bliver raslet med hundemaden.

I dag lå hun bare i kurven, og hun havde helt klart feber.

Husbonden og Maggie tog afsted til Fyn klokken seks til en godsjagt, hvor de skulle være hundeteam, og det var et par lange timer, før dyrlægen åbnede klokken otte, og jeg kunne ringe. Heldigvis kunne han se hende med det samme.

Diagnosen var en alvorlig underlivsbetændelse. Hunde kommer ikke i overgangsalderen, men bliver ved med at komme i løbetid. Når de bliver ældre, får de let underlivsbetændelse efter løbetiden. En hunds livmoder ser ud som et Y, og en gammel krop er ikke så god til at rense ud. Dyrlægen så alvorlig ud og sagde, at antibiotika alene ikke ville kunne gøre det. Der var to muligheder. Enten aflivning eller operation. Han ville anbefale en operation, fordi hunden ellers er sund og rask. Som at få skiftet motoren på en bil, sagde han.

Jeg sagde ja uden at blinke. Jeg ved ikke, hvad det kommer til at koste, men der er en grund til, at man bruger ordet ‘hundedyrt’.

Rosie fik en beroligende indsprøjtning og et skud antibiotika, og efter en lille tissetur overlod jeg hende til dyrlægen, der ville operere med det samme. Og så tog jeg hjem og ventede. Ikke uden en vis angst, for Rosie er 11 år gammel, og der er altid en risiko ved en operation.

For lidt siden ringede dyrlægen. Alt var gået godt. Nu ‘sover hun brandert ud’, som han sagde, og vi kan hente hende i morgen formiddag, hvis vi ikke hører andet. Jeg tror ikke, vi ‘hører andet’. Rosie er stærk, og nu er betændelsen væk. Lidt ro i en tid og en gang antibiotika, så skal hun nok blive frisk igen.

Nogle vil nok tænke, at der ikke er grund til at ofre så meget på en gammel hund. Men det er ikke bare ‘en gammel hund’. Det er jo Rosie…

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

12 kommentarer til “Hundesyg”

  1. Selvfølgelig gør man, alt hvad man kan, og pengepungen kan klare. Det er godt at høre, at det er gået somm planlagt, og at hun er hjemme igen i morgen.
    God bedring.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Tak, Lisbeth. Hun har det allerede meget bedre i dag end i går, men hun sover selvfølgelig det meste af tiden. Der er jo meget, der skal vokse sammen igen. Og hundedyrt var det rigtige ord – men det var helt uden diskussion det, der skulle gøres.
      Kh, Karen

      Like

  2. vi fra djævleøen ønsker alt det bedste for den smukke gamle Tøz
    Potedask fra the elder lady Handie og bettetøzen Emma

    Like

  4. Åh ja, de kære dyr bliver jo familie medlemmer lige så snart man har fået dem inden for døren og heldigvis for det. Godt dyrlægen var hurtig og der kunne gøres noget. Vi har en gammel kat på 15 år og han er gammel, så jeg gruer for den dag vi skal tage beslutningen, det er noget af det værste. God bedring med hende.

    Like

    1. Tak. Det er virkelig noget af det værste. Vi holdt fast i Puma alt for længe, og det var både dumt og egoistisk, for han var meget mere syg, end vi anede. Men – det er jo bare, fordi man er så glad for dem. Håber, jeres kat bliver en Guinness rekordbogs kat. Den ældste blev 32, tror jeg, det var 🙂

      Like

      1. Vores gamle kat nåede ikke Guinness rekord. Idag måtte vi sende ham til de evige jagtmarker. Det er lige hårdt hver gang og utroligt tomt. Men det er jo noget man ved, fra den dag de flytter ind. Så nu er det ingen morgenrutine der skal ordnes, ingen der hører når man ordner kød i køkkenet og ingen som kigger intenst på en mens man spiser, for tænk nu hvis de spiser noget man også kan li’. Og ingen som hopper op til en og skal ligge helt oppe ved ens hoved, så man ikke kan se tv eller ligger mellem tastatur og skærm ,når der arbejdes hjemme. Men det er jo en masse dejlige minder 💕.

        Like

      2. Åh, Birgit. Det er så trist. Man ved, det vil ske en dag, men man bliver så ked af det. Der er virkelig så tomt. Et kæmpe knus til dig – og så må du se, om ikke der er en lille kat et sted, der mangler et godt hjem, når den værste sorg er overstået. Ligesom man kan have flere børn og elske dem lige meget, kan man også få flere katte. Og hvad er det man siger? Et hjem uden dyr er bare et hus.
        Knus og kh, Karen

        Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: