Hvorfor skal det altid være så almindeligt?

I går var jeg sammen med en række andre bloggere og instagrammere inviteret til at besøge tre gartnerier på Fyn. Tre gartnerier, der alle arbejder med julestjerner. Vi var inviteret til frokost, og det smukt pyntede julebord, skabt af den dygtige blomsterkunstner og designer Anette von Einem, stod midt i et hav af julestjerner.

Det var et fantastisk syn. Den enorme hal med et ocean af julestjerner fra væg til væg – tusinder og atter tusinder. Og midt i det hele førte en smal sti gennen havet – udsmykket med Anettes fabelagtige dekorationer til hver side – ind til et bord pyntet med julestjerner i mange røde nuancer, kogler og røde Ingrid Marie æbler.

En drøm af et julebord. Ok – til hjemmebrug vil man nok også lige gøre plads til maden på bordet. Men ideen med en lang frise af stjerner og pynt midt på bordet kan sagtens kopieres i mindre målestok.

Hos Gartneriet Møllerhøj (dem med Gardener’s Own – du kender sikkert det navn) var der hal efter hal med julestjerner. De laver ikke mindre en 2,5 mio. julestjerner om året (!).

De fleste af stjernerne er røde. For størstedelen af de stjerner, de sælger, er nemlig røde. Hvide er også populære, men røde er det ‘folk’ vil have, siges det.

Men nej. De røde er ikke det, alle vil have – altid. De røde er det, indkøberne i de store kæder vil have. Det sikre valg. Almindeligheden, det gennemsnitlige, det ufarlige. Og det, der efter min mening kun virker i selve julen.

Når jeg viser billeder af spændende julestjerner i andre farver end rød – som de flammende efterårsblade hos sorten Autumn Leaves eller Cinnamon,

de pink, de sart rosa, de cremehvide og den kridhvide Princietta – er der altid nogen, der gerne vil vide, hvor man kan finde netop den slags stjerner. Det er slet ikke så let. For det er og bliver indkøberne i de store kæder, der bestemmer, hvad der kommer på hylderne, der hvor vi kommer til daglig. Derfor ser vi mest rødt – og en smule hvidt.

Vi spurgte meget til, hvor man kunne finde de andre farver julestjerner. Dem, der ikke kun er gode til selve juleaften. For en god julestjerne kan altså holde i måneder – ja, år (hvis man er heldig og har grønne fingre) – og højrødt er bare ikke sagen i hverken november eller januar.

Svaret var, at Føtex i hvert fald har en del af de spændende stjerner lige nu. Jeg har selv set dem – der står Qozy Star på poserne, de er pakket ind i. Måske også Bilka. Men ellers? Næh. Stort set ikke.

Så blev der selvfølgelig spurgt til, hvad vi kunne gøre som forbrugere for at få et større udvalg.

Der var svaret: Spørg efter dem, der hvor du handler. Spørg så mange steder og så mange gange, at det til sidst siver op til de lag, hvor indkøberne svæver. Men gør det nu. For allerede i februar er næste års ordrer afgivet og næste års produktion planlagt. Og det bliver sandsynligvis…. en overvægt af røde stjerner. Ikke et ondt ord om dem i selve julen – men det er da kedeligt med det samme år efter år.

De næste dage vil jeg fortælle lidt om nogle af de knapt så almindelige stjerner. Fra de sarteste, drømmeagtige i perlemor,

via de sjove krøllede, til dem med de blussende efterårsfarver, der er som bladene, der falder i haven nu, og som gør sig fantastisk med rust og kobber. Og jeg vil se nærmere på Anette von Einems store juledekorationer, der sagtens kan skrumpes til hjemmebrug. Og give nogle af hendes tips til dekorationer videre. Og jeg vil vise, hvordan jeg selv bruger stjernerne her i efteråret, hvor julen nok kommer tættere på, men slet, slet ikke er her endnu.

Så følg med og se, hvad en stjerne kan – og tag tips og tricks med ind i din egen stue.

God onsdag.