Onsdagstanker: Hvordan føler man sig som en kvinde?

Man læser så meget om folk, der føler sig som et andet køn end det, de er født med. Jeg må indrømme, at jeg nok har brug for at tale med en af dem, der kan forklare mig det. For jeg aner ikke, hvordan man føler sig som en kvinde.

Det har jeg gået og tænkt lidt over, og fremover vil den slags tanker altid blive bragt her på en onsdag. Onsdagstanker. Så kan man springe onsdagene over, hvis man ikke orker den slags.

Men tilbage til det jeg gik og tænkte over her til morgen:
Jeg er en kvinde. Det gør mig ikke specielt blid og omsorgsfuld. Eller mere velegnet til at passe børn eller dyr. Det betyder ikke, det er bedre at stemme på mig end på en mand – hvis jeg da altså stillede op til noget. Jeg lider ikke bemærkelsesværdigt af det, man kalder ‘kvindelige værdier’, og jeg vil hellere se Clint Eastwood skyde, end jeg vil se Meryl Streep græde. For hvad betyder ‘kvindelige værdier’ egentlig? Husbonden er en blidere sjæl, end jeg er. Han bliver heller ikke så hidsig…

Er jeg bedre til det hjemlige end en mand ville være? Ja, betydeligt bedre end nogle mænd. Og også betydeligt bedre end nogle kvinder, så der ligger den heller ikke.

Et feminint univers, eller en mand, der kan lide blomster og dimser?

Engang snakkede man om, at en pige kunne være en ‘rigtig drengepige’. Det var en pige, der ikke gik så meget op i tøj og den slags, og som kunne lide at lege vildt. Jeg kunne også lide at lege vildt – nogle gange. Køre ræs på cyklen og den slags. Andre gange ville jeg hellere nørkle med noget stille. Sådan var min bror også. Var han så en ‘rigtig tøsedreng’? Nej, vel?

Derfor: føler jeg mig som en kvinde? Nej. Jeg er bare en. Det skyldes en sammensætning af kromosomer og gener. Det er biologisk. Jeg ved ikke, hvordan det føles at føle sig som en kvinde. Jeg ved heller ikke, hvordan det føles at føle sig som en mand. Det er der vist heller ikke mange mænd, der gør.

Kortet til højre: Også jeg var engang en mand fanget i en kvindekrop. Men så blev jeg født.

Så jeg synes faktisk, det er noget bavl at sige, at man føler sig som en mand eller føler sig som en kvinde, når både kvinder og mænd er så forskellige rent individuelt. Mon en mand, der skifter køn, pludselig bliver ringe til at parallelparkere eller finde vej? Eller bliver en kvinde, der skifter køn, pludselig god til det? Næppe, hvis ikke de kunne – eller ikke kunne – i forvejen.

Jeg bliver aldrig ‘woke’. Jeg er ret ligeglad med, hvilket køn eller seksuel orientering folk har og fatter ikke den store betydning af det. De skal nok finde en kæreste alle sammen. ‘Smag og behag er forskellig, og derfor bliver alle pølser spist og alle piger gift’, som ordsproget lyder.

Men jeg vil nu nok sige, at en biologisk mand, der føler sig som en lesbisk kvinde, lyder som det mest syrede scoretrick, jeg nogensinde har hørt om…

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

13 kommentarer til “Onsdagstanker: Hvordan føler man sig som en kvinde?”

  1. Så godt skrevet! Hvor er det dejligt at læse. Selvoptaget er også det, jeg kommer til at tænke på. Og selvhøjtidelig. Jeg synes det er bekymrende, hvad det gør ved de stakkels børn, der vokser op med de nye muligheder, man har givet dem. Desværre synes de fleste blot at hyle med i koret.

    Like

  2. Kære Karen
    dette spørgsmål skal du ikke sætte dine hjerneceller på overarbejde med ,det er der nogle meget kloge hoveder der har fundet ud af , og det de har fundet ud af er for os gennemsnits mennesker ikke til at forstå, for alt er i dag ikke ,som det var bare for en fem ti år tilbage i tiden
    vi må lære at leve med det, at det der var engang er ikke mere sådan og heller ikke vil være det i morgen
    det var så mine tanker om det
    god dag til alle der læser med på bloggen

    Like

    1. Hej Hansi,
      Mine hjerneceller går tit på overarbejde, når det gælder verdens tåbeligheder og urimeligheder. Vi må lære at leve med meget, men det behøver ikke foregå i stilhed 😀
      God dag til dig, fruen og de firbenede 🙂

      Like

  3. Bare ja!
    Jeg har i lang tid tænkt og flere gange forsøgt at skrive noget lignende. Det blev akut, sidst, der var kommunalvalg 😉 Fordi alle pludselig begyndte at spørge om jeg nu også havde stemt på en kvinde … og det syntes jeg – og synes stadig – var et underligt spørgsmål.
    Hvis du har lyst til at læse mine “raseriller” er der et link her: Kommunalvalg
    Og hvis ikke man må smide link, så sig til. Så skriver jeg igen, bare uden link.

    Like

  4. Ja, det er noget mærkeligt noget.
    Nutidens børn skal både lære om bien og blomsten. Og om bien og bien, og om blomsten og blomsten. Og om bien, der følte sig som en blomst, og om bien, der blev en blomst. Og om blomsten, der var til sommerfugle og… ….
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Ja, det er pludselig blevet ret kompliceret at forholde sig til. Ikke underligt, der er mange forvirrede. Ganske almindelige bøsser og lesbiske – det er da til at forstå. De er jo ikke i tvivl om deres køn – de bliver bare forelskede i nogle af samme køn. Men så let skal det åbenbart ikke være…
      Kh, Karen

      Like

  5. Så godt skrevet. Kan vi ikke bare leve vores liv, som vi hver især er, uden at gå så meget op i denne eller den anden kategori. Jeg synes det fylder utroligt meget i alle medier.

    Like

    1. Det gør det også, Birgit. Det er helt forstyrret, synes jeg. Og så utroligt selvoptaget. Man burde vel bare kunne være den, man er – og være et individ og ikke en del af en ‘gruppe’, der beder om opmærksomhed fra alle de andre.

      Like

Der er lukket for kommentarer.