Nyt look til terrassen

Bedene omkring terrassen foran B&B’en har længe trængt til en overhaling. Det har de fået nu – lidt forsinket i forhold til planen, der i mit hovede hed ‘før sølvbrylluppet’ ligesom tusind andre projekter. Totalt urealistisk. Men nok ret typisk. I hvert fald: bedre sent end aldrig.

Og det er blevet ret godt, selvom bedene i realiteten er nedlagt og lavet om til krukkepladser. Der var ikke meget andet at gøre.

Skvalderkålen havde nemlig sneget sig ind og havde helt overtaget to af bedene. Først drønede et par muldvarpe igennem og løsnede jorden, og så fulgte skvalderkålens lange udløbere efter lige i hælene på dem – hvis muldvarpe da ellers har hæle… En ulykke kommer sjældent alene. Man kan finde tykke reb af skvalderkålsrødder i en muldvarpegang.

Er der bare en lille rodstump tilbage, når man har fjernet skvalderkål, kommer de igen. Der skal kun en centimeter rod til at starte en ny invasion. Derfor er de også så svære at udrydde. Man tror, man har fået krammet på dem, men nej. Det har jeg prøvet for mange gange nu, og sådan et invaderet bed er ikke kønt. Der skulle drastiske midler til.

Alt blev gravet op i 25 centimeters dybde og kørt væk. Derefter blev der lagt ukrudtsdug over jorden, og til sidst blev dugen dækket med et tykt lag grå granitskærver. Det var virkelig hårdt arbejde fra start til slut. Måtten af rødder er svær at få hul på med spaden, og de granitskærver er overraskende tunge.

Til sidst blev det tid til det sjove. Vi havde fået et gavekort til Plantorama i sølvbryllupsgave, og der tog vi ind for at købe planter, drikke sjov kaffe med skum på (og købe nogle nye kagetallerkener). Derefter videre til Billigblomst og til sidst hjem med bilen fuld af dejligheder.

De nye planter blev plantet i krukker, der blev flyttet lidt omkring på de krukker, vi allerede havde, og der blev pyntet med sten og en fiskerkugle. Glas og sten kan bare noget sammen.

Jeg er godt tilfreds med det, som det ser ud nu. En rolig ramme for udsigten.

Der er stadig et par bede, der skal gøres noget ved. Men ikke lige nu. Først i næste weekend. Man skal lige have tid til at komme sig, ikke? I dag kan jeg dårligt løfte armene, selvom det var Husbonden, der tog det store slæb med granitskærverne.

God mandag.