Hov – hvad var det?

I går da jeg sad ved computeren og arbejdede, hørte jeg pludselig en puslen inde fra soveværelset. Korte, hurtige trin, noget der blev slæbt langs gulvet – og noget, der lød som en blanding af et host og en sær vrinsken.

Først blev jeg ærligt talt lidt forskrækket. Vi har hørt, der er mange rotter i år. Var det rotter, der nu var kommet ind – og helt op ovenpå?

Det var heldigvis ikke rotter, der hoppede og dansede og svinsede og svansede. Det var nisser. De to drillenisser, I har hørt om før. De var brudt ud af julekassen sammen med gyngehesten og havde havde fundet en stige, så de alle tre kunne kravle op på kontorskabet lige bag ved mig.

Der sad de nu og pustede ud efter klatreturen.

Jeg ignorerede dem. Det er bedst at ignorere nisser lidt, for ellers bliver de fjantede. Det siger erfaringen. Og de var altså også kommet et par dage for tidligt, og jeg var slet ikke nisseklar. Efter lidt tid bød jeg dem dog på en portion julegrød med kanelsukker og smørklat.

Mens de spiste, forsøgte jeg at lokke dem til at flytte ud på reolen ved trappen, hvor de så tit har siddet og holdt øje med det hele nede i køkkenet.

Det er er ikke helt nemt at koncentrere sig om at arbejde hjemmefra, når der sidder nogen lige bag ved en, der højlydt kommenterer alt, hvad der foregår. De fniser af alvorlige mails om coronalukning af min arbejdsplads, og siger hovedrystende, at det da aldrig ville være sket på nisseversitetet i Lund, hvor de kommer fra. Nisser får ikke corona. Faktisk kan de slet ikke blive syge, så de har et lidt frivolt forhold til virus og bakterier, selvom de stadig sørger over at have mistet en god, pelsklædt ven fra Holstebro.

De insisterede dog på at ville blive, hvor de var. For det første orkede gyngehesten ikke at kravle ned ad stigen igen. Du skulle prøve at klatre på stiger med meder under fødderne, sagde den. Og for det andet kunne de bedre lide at sidde under en julestjerne end under svigermors skarpe tunge.

Det kunne jeg sådan set godt forholde mig til.

Så nu sidder de der. Og der bliver de. Tror jeg nok. For hvem ved, hvad nisser finder på? Især de to her. De er nemlig meget gamle og er blevet snedige med tiden. Hos os har de kun boet i de sidste 27 år, hvad der virkelig ikke er lang tid for nisser.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Hov – hvad var det?”

  1. Dejlig historie. Du er så god til det.
    Ja det er snart tid til at finde nisserne frem også her.

    Like

  2. Heldigt at der ikke blev ødelagt noget og at de nøjedes med at finde sig ét andet sted at være end julepynt kassen
    God onsdagsdag til jer også

    Like

Der er lukket for kommentarer.