Lidt julepynt skal der være i alle husets rum, synes jeg. Men hvor der er nisselarm ude på kontorskabet i gangen, er der englestille i soveværelset. Ellers kan man jo ikke sove, vel?
Egentlig var planen, at der kun skulle hænges hjerter op i vinduet.
Men der var lige plads til lidt på den lille reol i hjørnet også. En hvid og rolig julestjerne, en hvidvokset kogle og et par ‘antikke’ sølvkugler. Alt sat på en lille bakke, der ligner en forvokset kageform. På den måde bliver pynten til én ting og ikke til en rodebunke.
Og så var der lige kommoden under sættekassen (Ja, jeg har stadig en sættekasse – fra 1973, hvor jeg var i erhvervspraktik i Håndarbejdets Fremme i Hjørring og fik den af dem i afskedsgave.)
På kommoden står den skål, jeg købte for nogle år siden, da Nana Hecquet havde butikken Drømmegaven. Den står godt der, selvom den har en tendens til at opsamle småting, man ikke lige ved, hvor man skal gøre af i øjeblikket. Nu er den fuld af julesager, jeg ikke lige havde et bestemt sted til i år.
Helt af sig selv gik skålen hen og blev til julepynt. Tingene landede i skøn forvirring, men endte som en helhed, jeg ikke lige vil røre ved.
Sådan går det med julepynt. Det breder sig umærkeligt, men insisterende – hvordan skal det ikke gå, når der stadig er 14 dage til jul?
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 