Auberginedip

En lækker auberginedip til forret, som knas til aperitiffen – eller bare sådan ind i mellem. Krydret med hvidløg, tahine og citron.

Billede3

Man skal bruge:
1 stor aubergine
2 fed hvidløg
1 spsk tahine (jeg bruger den fra Rema1000 – den er god)
1 drys salt
Saft fra 1/2 citron
1 spsk olivenolie
Et par blade bredbladet persille

Prik auberginen med en gaffel og bag den på 180 grader, til den er helt mør. Cirka 40 minutter. Den er klar, når skindet er runkent, og den falder lidt sammen. Tag den ud og lad den køle af.

Skrab kødet over i minihakkeren – kasser skindet. Bland med de øvrige ingredienser (gem et par blade persille til pynt) og kør til, dippen er ensartet, blød og luftig. Sæt dippen på køl i en halv times tid – den har godt af at trække lidt.

Brug ovnens eftervarme til at lave små brødhapsere. Brug en bagepensel til at smøre lidt olie på tynde skiver brød – her er det en efterladt morgenmadsbolle, det er gået ud over – drys med lidt flagesalt (eller helt almindeligt, groft salt) og læg skiverne på en bageplade med bagepapir. Lad brødene riste helt sprøde i ovnen.

Billede2

Så er der hapsere…

Billede1

God lørdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i God og billig mad, Nippemad, Opskrifter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Auberginedip

  1. Hansi siger:

    Mumsfilibaba 😎❤ 😎

    Like

  2. anettesflora siger:

    Uhmmm, haps haps, elsker aubergine:P Måtte google tahine, har aldrig brugt det, måske det skulle prøves, eller erstattes med noget andet.
    Tak for god inspiration, har efterhånden en del opskrifter fra dig af. Skøn weekend til dig:-)

    Like

  3. Piskeriset siger:

    Jatak! Auberginedip er så godt🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.