I år er det vores lille landbykirke, Skivholme Kirke, der skal være rammen om DRs julegudstjeneste. Det er vi ret stolte af her i byen, skulle jeg lige hilse og sige.
Har I lyst til at kigge ind i en rigtig hyggelig landsbykirke i julehumør? Jamen, så skal da I bare tænde for fjernsynet klokken 15. På DR1 altså – lige før Disneys juleshow. De sender direkte.
Vi håber, der er plads i kirken til os fra byen, og at det hele ikke er fyldt op med fjernsynsudstyr. Kirken er lille, og der er som regel kamp om pladserne selv helt uden fjernsyn – men skidt pyt – vi klemmer os lidt sammen, og ellers kan der være 75 mere i sognegården overfor, hvor der er sat en storskærm op.
Jeg håber, I allesammen får en rigtig dejlig juleaften og nogle gode og hyggelige juledage sammen med dem, I allerhelst vil være sammen med. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at sige jer tak for, at I læser med. Det er så hyggeligt at vide, og det er så hyggeligt, når I skriver kommentarer til indlæggene. Pludselig er det jo kommunikation – tovejs – og det er altid den bedste slags.
Der har været meget forskelligt stof på siden i løbet af året. Masser af mad og opskrifter, masser af have og dekorationer, bøger, dyr, udflugter og fortællinger om stort og småt. Det fortsætter straks efter jul, for så skal der bruges madrester og laves vinterpynt. Og måske kommer der sne? Men mottoet må være: ingen årstid uden pynt og ingen dage med dårlig mad. Jeg glæder mig allerede. Livet er faktisk ret spændende.
Men nu – først og vigtigst:
Kære Karen
Glædelig jul. Jeg følger dagligt din blog. Dine blogindlæg giver inspiration og ofte et smil på læben.
Du skriver så spændende om praktiske gøremål, men midt i det hele kæder du også tanker om livet og naturens gang ind. Det giver mig inspiration til at tænke videre. Tak for det.
Jeg glæder mig til fortsat at læse din blog.
Ellen
LikeLike
Kære Ellen,
Tusind tak for de søde ord. Jeg blev helt rørt. Håber, du får nogle dejlige juledage i det smukke vejr.
Vh/Karen
LikeLike
Hej Karen….. Dig og dine ønskes en glædelig jul….
Skønne indlæg du laver…. du er en fantastisk skribent….
Julekram Susanne
LikeLike
Tak i lige måde, Susanne. Håber I hygger jer i det dejlige, endeligt hvide vejr. Jeg nyder også dine indlæg og alle dine gode ideer.
Kh, Karen
LikeLike
Hej Karen
Rigtig glædelig jul. Det er så hyggeligt at besøge din blog. Du skriver så dejligt og tager nogle gode billeder. Især nyder jeg dine naturbilleder, nok fordi jeg kender og savner egnen omkring Silkeborg. Det har været hyggeligt at læse med hos dig i år og jeg glæder mig til at følge dine skriblerier af enhver art i fremtiden.
LikeLike
Tak i lige måde, Inge. Det er et landskab, man bliver helt afhængig af, det har du ret i 🙂
LikeLike
Glædelig jul og tak for dine stemninger, som er til glæde og gavn
LikeLike
Tak i lige måde, John 🙂
LikeLike
I ønskes også en glædelig jul i Skivholme. Ingen årstid uden pynt og ingen dage med dårlig mad, det er nemlig lige sådan det skal være 🙂
Juleknus
LikeLike
Selv juleknus 🙂 I dag har naturen sørget før pynten, og nu går ‘moder’ i køkkenet, så hun kan traktere 🙂
LikeLike
I lige måde! Jeg tror, jeg snart vil snitte rødkålen, så den er klar til i aften. Glædelig jul 🙂
LikeLike