Lakselasagne med spidskål og citronsovs

En frisk og sommerlig lasagne med spidskål, laks og citronsovs. Sprødt låg, cremet indre og friskhed fra citron i sovsen.

Spidskål er mit yndlingskål, og lige nu er de allerbedst. Der er masser af friske, sprøde, danske spidskål i butikkerne.

Billede1

Laks er en af mine yndlingsfisk, så hvorfor ikke kombinere de to i en lasagne, hvor det hele bindes sammen af en herlig, cremet citronsovs?

Ingredienser:
1 lille spidskål
1 pk friske lasagneplader
400 g laks (4 lakseportioner)
1 lille hakket løg
1,5 dl kyllingebouillon
1,5 dl fløde
1 citron – saft og skal
Salt, peber og rasp til drys og
Lidt smør til stegning

Skær kålen i mundrette stykker og kog den i letsaltet vand i 3-4 minutter. Bare for at fjerne ‘kåleffekten’.

Skær laksen i tern.

Sauter det hakkede løg i lidt smør, til det bliver gennemsigtigt. Tilsæt citronsaft og fiskefond. Lad det koge lidt ind og tilsæt så fløden. Lad den koge ind i 7-10 minutter og tilsæt citronskallen. Smag til med salt og peber.

Læg et lag kål, fisk og sovs i et ovnfast fad.

Billede3

Læg lasagneplader over. Gentag, til der ikke er mere. Det øverste lag skal være lasagneplade. Hæld det sidste af sovsen over og drys med rasp. Bag fadet i ovnen på 200 grader i en lille halv times tid.

Ikke raketvidenskab – men lækker mad til en blæsende sommerdag, hvor man måtte søge indendørs, hvis ikke maden skulle blæse væk. Lidt af haven kom dog med ind…

Billede4

God torsdag.

Tre andre gode opskrifter med laks:

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Lakselasagne med spidskål og citronsovs”

    1. Ja, de pæoner er vidunderlige – dem kommer der mere om i morgen 🙂 Jeg har det klart – inde i hovedet. Lyset skal bare være helt rigtigt på planten, inden jeg tager billeder. God torsdag – snart weekend 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.