Storkenæb

I haven bølger et blålilla hav. Det er et hav af storkenæb. Af geranier. En livskraftig plante, der breder sig ret uhæmmet, og som kan deles igen og igen. Da vi flyttede hertil i 2003 fandt vi et forkølet eksemplar, der havde overlevet blandt skvalderkålene – alene det var en bedrift. Den er stammoder til det blålilla hav, der fylder haven i juni.

Fugleslottet står næsten begravet i blomster nu. Det blev anbragt der på den bare jord for kun et par måneder siden. Sikke en grokraft.

Billede5

Geranierne danner store puder på mindst en kvadratmeter.

Billede3

Her og der og alle vegne står de. Inde i blomsterhaven og i højbedene foran B&B’en.

Billede6

De blomstrer i en tre-fire uger, og så er det forbi for i år. Men i de uger er der en overdådighed af blomster – en fest for øjnene og en fest for humlebierne. Derefter er det tid til at klippe dem helt ned, så de skyder igen og laver nye, grønne tuer. Det giver en hel del bar jord, og der planter jeg sommerblomster – etårige floks, mamelukærmer og andet godt. De er sået og står klar til udplantning i potter udenfor drivhuset.

Billede7

De blå geranier hedder Magnificum Rosemoor, har jeg fået at vide. Og magnificente, det er de. Også i buketter.

Billede8

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “Storkenæb”

  1. Og når storkenæb holder op med at blomstre, er der stadig det fine blå tag. De flittige brumbasser pynter også – godt vi har dem.

    Like

    1. Det er rigtigt, at taget ser blåt ud på billedet – det havde jeg slet ikke tænkt over. Det er faktisk sort. Det er så dejligt, at det er blevet malet. Også selvom det efterlod os 10.000 fattigere…

      Like

Der er lukket for kommentarer.