Ulven kommer?

Man hører meget om ulvene syd for Silkeborg for tiden – en er der i hvert fald og måske flere? Nogle synes, det er en god ting – biodiversitet og alt det der. Det er dem, der siger, at ulven nok bare vil æde løs af den store rådyrbestand, og at det da ikke gør noget.

Jeg tror ikke, rådyrene ser det helt på samme måde? De ville nok foretrække, at ulvene åd løs af den store menneskebestand. Der er nok af dem, og de gør skoven til et usikkert sted med deres mountainbikes og orienteringsløb. Men ulve æder sjældent mennesker, og det er nok farligere at være et lille rådyrkid. De ligger ‘parkeret’ det meste af dagen, og får kun besøg af deres mødre i ny og næ.

Det, der bekymrer mig, er kalvene. Vores små kalve.

Billede2

En ulv er – som alle rovdyr – en opportunist, der tager det nemmeste bytte først.

En nyfødt kalv, født i engen en tidlig forårsmorgen, er ikke noget svært bytte. En nyfødt Dexter kalv er jo en lille sag på små 20 kilo. Nærmest kun et mellemmåltid. Hvis moderen er i nærheden og i fin form, sker der nok ikke noget.

Billede1

Men hvad var der sket med lille Heldig, hvis det havde været en ulv og ikke Bondemanden, der først havde set, at moderen var bedøvende ligeglad med kalven, og at den lå der helt alene og forsøgte at komme på benene?

Der er ikke så langt fra syd for Silkeborg til Skivholme, og de siger, at ulve vandrer vidt omkring. Jeg kan ikke lide ulve. Og så hul i den del af biodiversiteten. Det syntes Rødhætte også – og hendes bedstemor var helt enig.

God ufarlig onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Ulven kommer?”

  1. Jeg glemte lige noget: Idyllen på marken, koen med sin nyfødte kalv, skæmmes for mig af de usandsynlig grimme, store gule plastik-øremærker. Kunne man da ikke hitte på noget mere intelligent end dette lavteknologiske makværk. Foreslå det samme hæslige vedhæng til byfolks hunde og katte – og hør ramaskriget!

    Like

    1. Ideen med øremærker blev faktisk opfundet af nazisterne under 2. verdenskrig, for at folk ikke skulle snyde med antallet af dyr – og det er det samme princip i dag. Kønt er det ikke, og vores små kalve er næsten mere gule end sorte, når vi har fået sat det kæmpemærke på dem. Men gør vi det ikke, inden kalven er 7 dage gammel, er vi ‘hjemfaldne til straf’.

      Like

    2. Det er lige mine ord.også de små lam ser total skamferet ud med de der overdimensonerede Tags.en lille knap på indersiden af øret med fødselsdato,vægt mm burde kunne fremstilles af nogle hittepåsomme teknologer

      Like

  2. Sådan et lille pus; det er ikke rart at tænke på, at ulven skulle komme forbi. Efter sigende har den været på besøg i en fåreflok og dræbt flere af dem. Ja, jeg er enig med dig, og jeg har på fornemmelsen, at det er romantikere derude, som godt kan lide tanken om ulve i Danmark. Vi skulle lade det blive ved tanken …

    Like

    1. Enig, Elsebeth. Og romantikere er netop det rigtige ord. Det er også let at sidde på Christiansborg og tænke på ‘Danser med Ulve’, når det ikke lige er i dyrehaven ude i Klampenborg, at ulvene er!

      Like

  3. G´o morgen i det jydske,
    Ja,man er jo bekymret over for sine.lad os håbe at det bliver ved de enlige svaler,
    go
    Onsdagsdag

    Like

Der er lukket for kommentarer.