Hede dage og lyse nætter

Når det er så ulideligt varmt som i lørdags, kommer belønningen ofte i de lune aftener, der følger sådan en dag. Det er ligesom nede sydpå, hvor ingen gør noget særligt væsen af en dag med 34 grader, men alle strømmer ud, når aftenen falder på. Vi har bare noget, de ikke har: de lyse nætter.

Lørdag var det altså for varmt for mig. Det var en lise at skulle op til kirken og ringe med kirkeklokken, for de tykke, snart 1000 år gamle mure holder på kulden længe.

Det var også herligt at køre i bilen med aircon på fuld skrue. Og i Menys grøntsagsafdeling. Men ellers var det bare at overleve. Måske reagerer jeg ekstra stærkt på varmen, fordi jeg kan se, hvordan hundene gisper og bliver sløve. Man kan jo ikke gøre meget andet end at sprøjte dem med vand, så fordampningen køler.

Vores firbenede sommergæster, hestene April og Bella, har en smart måde at hjælpe hinanden på. Bare stå omvendt og vift med halen. Så er der ventilator og flueskræmmer i ét.

Normalt ville jeg også være fladet helt ud ved de 28 grader om søndagen. Men lettelsen over de 6 grader mindre var så stor, at jeg fik lavet en hel masse i haven. Vandet, selvfølgelig. Det skal man jo hver dag for tiden. Men også kantet i skovhaven, lagt en ekstra gangflise og luget i bedene. Nu ser der pænt ud igen. Trædebregnerne kommer fint mellem fliserne.

Madonnaen har fået sig en ny hellighule i skovhaven. Pladsen under dronningebusken, hun har været så glad for, er blevet et farligt sted. Det er hundenes vendeplads, og de drøner ind under busken med 100 kilometer i timen, laver en håndbremsevending og drøner ud igen.

Så er det alligevel tryggere at stå mellem løvehalerne.

Nu er det hele blevet mere normalt. Et par og tyve grader, skyer, der går og kommer, let vind. Dansk sommervejr. De hedebølger varer heldigvis aldrig så længe. Ekstremt vejr er ret udansk, så det føler sig nok ikke velkommen.

Jeg vil ikke savne de hede dage. Men de lune aftener er nu en helt anden sag.

God tirsdag.